disorder.dk

Det Brede Smil II: En øvelse med fokus på høj hastighed over lang distance uden pauser. Planen hedder 30 km på 5 timer.

Med en forholdsvis let pakket rygsæk på 15 kg, 3 liter vand, leverpostejsmadder mødtes jeg med Kørup og Hellmann på banegårdscenteret den 30. januar 2009  kl 18.00, her indløste vi straks billetter til Nyborg.

Ved ankomst til Nyborg bliver det lynhurtigt besluttet at vi hader stedet, helst så det forsvinde og Kørup udbryder, nu går jeg fandme hjem. De første 10 km mod Odense var faktisk meget rare, vejret var godt, stille, lettere koldt men faktisk et godt vejr til at gå i. I starten var vi ikke hurtige nok til at overholde 1 km per 10 minutter da der skal bestiges nogle bakker I Nyborgs helvedesgader!

At holde hastigheden er ikke længere sjovt, det begynder at blive hårdt og vi splitter til tider i gruppen af 3 hjerneskadede individer der vælger at bruge en fredag nat på noget som kun de hemmelige finder romantisk. Da vi når 15 km indser Hellmann at han må stoppe før det går over i skader, et godt kald at kunne sige fra, noget som andre mennesker ikke altid besider.

Blandt dem er de 2 der fortsætter, undertegnede der i øjeblikket er lykkelig over en forholdsvis let rygsæk og Kørup der forbander den ekstra 5 kg vægtskive der ligger i tasken.

Da vi når 25 km har jeg så ømme fødder, ondt i skuldrene og snot der løber overalt at livskvaliteten er så tæt på 0 som det næsten er muligt, jeg finder mig selv gående med gravide fødder der har haft veer i 2 timer, der er fødselskomplikationer helt oppe fra skuldrene, forplantende igennem hofte og lår. Alt tyder på dette tidspunkt på en dødfødsel af en stakkels lille blå infanterist der bare skal efterlades i en vejkant med et knæklys så redningsholdet kunne finde mig.

Men, det er her Kørup beder mig finde et værktøj frem fra lommen, noget vi alle til tider bruger, også i vores hverdag, det skal bare flås ud af tasker, beholdere og diverse organer. Det brede smil, pludselig gør det ikke ondt i 30 sekunder, den herlige tid hvor man kan mærke ansigtet slappe af i alt den herlighed et smil bringer med sig.

Ved ankomst til HCØ kollegiet smides rygsækken og min redning Elbek ankommer i en dejlig varm bil, herfra snakker vi bad, seng, sove 11 timer, vågne til en gade der flyder med mini anlæg, kaffemaskiner og spillekort, man er træt når man sover fra overboens jackass fest.

Konklusionen må sige noget i retningen af at det var hårdt, det gjorde meget ondt og leverpostejmadder er fandme gode når man går march!

Vi gennemførte de 30 km march på 5 timer og 4 minutter, kanon godt gået!

Billedet illustrerer 1 styk Kørup med 6 km/t, vi snakker her hastigheder hvor et nokia kamera ikke længere er tilstrækkeligt!

Skydninger med LMG

100m liggende og 25m knælende.

Demonstration af dåse knusning og fordampning af sølvpapir og ståluld med herlige eksplosioner :D

Læs alt om projektet og se resten af billeder her.

…i wanted to open the dump valves of oil tankers and flood all those french beaches i’d never see. i wanted to put a bullet between the eyes of every panda that wouldn’t screw to save it’s own species. i wanted to breathe smoke.

Det Brede Smil I: En øvelse der lagde vægt på orientering, taktisk march og hastighed.

Vi mødtes hos Kørup på HCØ kollegiet, lørdag formiddag kl 10.30 den 3. januar 2009, herefter var der recce for ruten på kort og nyeste satelitdownlink fra FE. Jeg er nu indtrådt i den smalle kreds af folk der i et splitsekunds hjernebløderi sagde ja tak til at deltage i en lille gå tur med ham :D

Vi forskyder på cykel, kampklar til Allerup hvor den taktiske orienteringsmarch havde sit udgangspunkt. Ruten er 15 kilometer i luftlinie og har 3 mål. Langeskov, Pederstrup og Allerup.

Jeg fik til opgave at kigge på kortet, planlægge en rute i hovedet med overvejelser omkring at bevæge sig taktisk i forhold til specielt røde veje og i mindre udstrækning hvide veje.

Der er 6,5 km til første mål og jeg synes selv det var ufatteligt langt og at vi ikke rigtig kom nogle vejne, selvom vi forsøgte at holde et højt tempo. Efterfølgende opmåling viser også at vi gik 9,8 km til første mål.

Før første mål begynder det at gøre ondt i venstre hæl, fuck.

Sult og tørst blev stillet med rindende vand fra camelbak, müslibar, chokolade og for nogles vedkommende peanuts :D

Turen mod andet mål var straks meget nemmere, ikke blot fordi ruten kunne gås meget lige igennem marker og hegn, men vi kom også ud af den modbydelige vind der havde plaget os det sidste stykke til første mål.

Andet mål var 10,5 km på ruten, men opmålt havde vi nu gået 14,6 km, her var det stærkt overvejet at spise noget varm suppe men Kørup overbeviser mig om at lidt müslibar og vand er bedre for at holde tempoet :D

Dog er min mave helt smadret på dette tidspunkt da indholdet er vand og sukker, det giver kvalme uden noget fast stof. Her savner jeg noget rugbrød, bare noget rugbrød lige i skabet.

Vi ankommer tilbage til Allerup kl 17.40, det sidste stykke hvor vi passerer nogle vindmøller føles uendeligt langt, faktisk er jeg på dette tidspunkt en smule trist ved modet, jeg er brugt og føler mig som kørups voldtægtsoffer, men hvad gør det når man lige har deltaget i “Det brede smil”

Med 20kg oppakning cyklede jeg tur/retur 20km og vi gik 21km i terræn på 5 timer og 25 minutter, det var hårdt men sjovt nok (bagefter)