Hugorm

Hugorm (Vipera berus)

Navngivet af Carl Linnaeus (Carl von Linné) 1758

 

Beskrivelse

Hugormen blev i 1981 fredet og det har siden været ulovligt at holde hugormen i fangeskab. Efter fredningen er antallet af hugorme i naturen ikke overvåget og der er ikke indikationer i 1993 på at bestanden skulle være vokset.

Hugormen er Danmarks eneste giftslange, hvert eneste år bliver ca. 75 mennesker bidt. I 1996 var tallet 30 mennesker om året og i 2005 var det 70 mennesker. Folk bliver oftest bidt ved forårstid når hugormen kommer frem fra sit hi. Dødsfald fra hugorme bid er yderst sjældne og der er kun registreret et dansk dødsfald fra hugorme bid i perioden 1994 – 2001.

Hugormen er letgenkendelig ved det zigzaggede mønster ned langs oversiden af hele kroppen. På undersiden af hovedet er der et mørkt mærker som tager formen af X, V eller et H. Pupillerne i øjnene er vertikale.

Hannen er i grå, hvide, svagt gule eller cremede farver med markeringer i meget mørke kontrastfarver.

Hunnen er i brune og rødlige farver med brune markeringer. Hunnen er ofte både bredere og længere end hannen.

Unger er uanset køn rødlige i farven.

Hugormen er gennemsnitlig 65 cm lang men kan blive op til 90 cm. Der er observeret sjældne tilfælde hvor de vokser sig større.

 

Udbredelse

Hugormen er den giftslange der forekommer flest steder af alle kendte slanger. Den findes i hele Europa på nær de sydligste områder, helt op til polarcirklen i Skandinavien og mod øst indtil stillehavet.

Hugormen lever i alle dele af Danmark men er almindeligst at finde i områder med lyng, klitter, sand, hede, moser, nåleskove, løvskove og langs vandet.

 

Levevis

Hugormen er sky og optræder ikke aggressivt. Hugormen er aktiv fra marts til september, i den øvrige tid ligger den i vinterhi. Hugormen opvarmes udelukkende af sine omgivelser og den kan kun hugge ved kropstemperature over 15 grader celsius.

Hugormen kan svømme.

 

Jagt

Hugormen spiser mus, firben, mindre snoge, frøer, salamandere, fugle og deres æg. Hugormens unger vil spise dyreunger og de mindre arter af ovenstående indtil de er omkring 30 cm lange hvor de overgår til samme kost som voksne.

Hugormens to gifttænder i overmunden er ca. 4-5 mm lange, igennem en emaljeklædt kanal i de hule tænder er de forbundet til giftkirtlen som ligger bag på hovedet.

Tænderne gemmes i en slimhindefold og folder sig ud når hugormen bider. Giften trykkes in i offeret igennem tænderne, det tager 1/40 sekund for hugormen at levere giften.

Hugormen hugger oftest fra en afstand af 3-6 cm, over 20 cm kan den sjældent nå sit bytte når den i hugget kaster med kroppen for at opnå hastighed.

Hugormen sprøjter ca. 30 mg gift i sine ofre når det gælder byttedyr og det tager derefter 2-3 dage før end giftkirtlen har produceret giften igen. Hugormen kan dosere hvor meget gift den bruger i et bid, den bruger langt mindre gift i advarselsbid som oftest bliver brugt i selvforsvar.

 

Reproduktion

Hunnen er i brunst hvert 2-3 år alt efter vejrforholdene.

Hannen finder hunnen ved at følge hendes dufte der er efterladt i hendes spor, det kan være flere hundrede meter de tilbagelægger om dagen for at finde en hun. Parringsdansen udspiller sig ved at hannen forfølger hunnen og snor sig omkring hende mens han viser tungen og slår med halen.

Efter parringen bliver de sammen i et par dage hvor hannen sørger for at jage rivaler væk, dette kan ske ved en hugorme dans. Hannerne står over for hinanden med hævede overkroppe og forsøge at skubbe hinanden mod jorden, de bruger ikke bid eller gift i denne kamp.

Hunnerne føder normalt i august – september men det kan variere med en måned i hver retning. Antallet af unger svinger fra 3 – 20. Ungerne bliver født levende en transparent sæk hvis de ikke allerede er sluppet ud af den inde i moderen. De er mellem 14 – 23 cm lange, fuldt funktionelle giftkirtler og med et lager af æggehvide i kroppen til næring.

Ungerne skifter ham for første gang efter et par dage. Hunnen tager ikke synderligt interesse i sit afkom som også forlader moderen efter nogle dage.

 

Observationer

9. april 2009

Observeret i højt græs / siv, hvor den lå og solede sig, i marskområdet kaldet Tipperne.

 

Lokationer for observationer

 

Referencer

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/AA1722A0-336E-4989-A2A4-D44060E9F5D7/0/Hugormenotat.pdf

http://www.arkive.org/adder/vipera-berus/

http://en.wikipedia.org/wiki/Vipera_berus