Krumknivgræshoppe (Leptophyes punctatissima)
Navngivet af Louis Augustin Guillaume Bosc 1792
Beskrivelse
Krumknivgræshoppe er en lille og kraftigt bygget græshoppe. Den bliver omkring 10 til 17 mm med en gennemsnitsstørrelse på 15 mm. Kroppen er grøn med mange og tætte sorte prikker. Farverne kan variere i mere mørke eller lyse toner. Der løber også en lys/brun stribe fra øjnene og ned af ryggen.
Følehorn / antenner er lyse med sorte ringe. Den har meget korte vinger som ikke er længere end en 1/4 af kropslængden, det er ikke muligt for dem at flyve. Hunnens læggebrod har lagt inspiration til det danske navn da den er ca. 8 mm lang, er bred og ligner en krumkniv. Det latinske navn er baseret på de mange sorte prikker. Den unge græshoppe ligner de voksne.
Den kan ikke forveksles med andre danske græshopper.
Udbredelse
Krumknivgræshoppen er almindelig at finde i hele Europa, fra de Britiske øer, Frankrig og Belgien i vest til grænserne op mod Rusland i øst. Fra det sydlige Skandinavien til det nordlige Italien, Bulgarien og Grækenland. Den er blevet registreret sporadisk så langt væk som Palæstina.
Levevis
Skovbryn, hegn, krat og haver er foretrukne steder, det skal være vindstille og solvarme områder. Nymferne kan findes i maj til august og de voksne dyr i juli til november.
På trods af deres skarpe farver lever de et stille og gemt liv i den tætte bevoksning tæt på jordoverfladen.
Jagt
Krumknivgræshoppe spiser primært vegetationens blade fra buske som brombær og planter som brændenælder. De spiser også mindre insekter som bladlus, der ofte befinder sig i store antal på deres normale føde planter.
Reproduktion
Hannen søger efter hunner til at pare sig med, ved at gnide sin højre vinge mod en række tand lignende udvækster på det nederste af den venstre vinge. Strøgene er meget korte i intervaller 1 til 10 ms ved en frekvens på 40 kHz, så det er nødvendigt at bruge f.eks en flagermus detektor for høre dem. Hunnen kan svare igen med en tilsvarende sang, dog i lavere styrke. Dette er den eneste løvgræshoppe art hvor både han og hun kan synge.
Når hunnen svarer på hannens sang, bruger han hendes sang til at finde frem til hende. Æggene bliver lagt i barken på træer eller buske.
Observationer
18. juni 2016
Observeret ved siden af træhus i mindre moseområde.
Lokationer for observationer