Stor løvtæge

Stor løvtæge (Acanthosoma haemorrhoidale)

Navngivet af Linneaeus 1758

Beskrivelse

Med grønne grundfarver i mere eller mindre lyse toner, sorte prikker og dækvinger der er grønne som med alderen bliver mørkere eller helt røde i farverne.

Som ung er den meget grøn uden de røde aftegninger. Har en lys rand rundt i kanten af kroppen og er lysere eller gul på undersiden.

Stor løvtæge bliver op til mellem 14 – 18 mm. Den kan forveksles med Almindelig løvtæge og Pileløvtæge, men Stor løvtæge er, som navnet siger, betydeligt større end dens artsfæller.

Udbredelse

Stor løvtæge kan findes igennem hele Europa, fra Portugal til Rusland. Den er stortallig i det sydlige England, ikke rapporteret højere end Manchester i 1892 men har efterhånden spredt sig langt op i det Skotske højland.

Levevis

Stor løvtæge kan findes alle steder med sollys og dens værtsplanter som er tjørn, røn, birk og pil. Den findes højt oppe i løvtræer som typisk findes i parker og haver.

På engelsk er tæger også kendt som “stink bugs” eller stinkende kryp, fordi de ved berøring eller situationer der er stressende for dem udskiller en orange væske der lugter dårligt, for at skræmme eventuelle fjender væk.

Jagt

Stor løvtæges primære fødekilde er frugten fra hvidtjørn, voksne tæger kan dog overvintre på en blanding af blade og forskellige planter der kan give føde i form af saft fra f.eks løvtræer.

Reproduktion

Der er en årlig generation af stor løvtæge som overvintre og parrer sig i foråret. Larverne kommer frem i maj til oktober, hvor de spiser frugten af hvidtjørn eller saft fra løvtræer. Den nye generation når sin voksne form i august til september og bliver mørkere i udseendet hen mod at den går i hi for vinteren.