Dueurtsværmer

Dueurtsværmer (Deilephila elpenor)

Navngivet af Linneaeus 1758

Beskrivelse

Dueurtsværmer vil af mange blive opfattet som en natsværmer, men er en sommerfugl som tilhører aftensværmerfamilien.

Med et vingefang på 62-72 mm er det en stor og larmende sommerfugl, hvis den havner indenfor. Forvingerne er grønne med mørk pink kant, lilla tegninger og farver præger hele dyret. Antennerne er hvide. Hannen er markant mindre og spinklere end hunnen.

Larven er grå og grønlig, med aftegninger af øjne for at skræmme fjender. Den ligner en lille elefant snabel og har sit engelske navn deraf. Larven kan trække sit hoved ind i kroppen for beskyttelse. Larven bliver op til 80-85 mm lang.

Dueurtsværmer kan forveksles med Lille vinsværmer (Deilephila porcellus), som er noget mindre, og hvis tegninger har et mørkt bånd. Larven kan også forveksles med Lille vinsværmer, de falske øjne har røde pletter der er intet horn bagest.

Udbredelse

Dueurtsværmer er udbredt i det meste af Europa og i dele af Asien, helt til øst ved Stillehavet og Japan.

Levevis

Dueurtsværmer kan findes flyvende fra foråret til sensommeren. Kan findes om aftenen på blomster, men findes lettest ved at den tiltrækkes af lys. Larven findes på dueurt ved vandhuller eller på gederams.

Jagt

Dueurtsværmer spiser nektar fra blomster, om natten. Den har fået sit navn efter larvens største fødekilde, som er dueurt.

Reproduktion

Dueurtsværmer lægger sine æg på dueurt og gederams, men kan også forekomme på springbalsamin, kærmysse, bukkeblad eller fuchsia.

Larven udklækker i sensommeren og spiser sig voksen, finder et gemmested og spinder sig selv ind ed rester af blade, grus og græs, for at forpuppe sig og overvintre. I foråret eller tidlig sommer, alt efter vejret, klækker puppen.

Observationer

19. juli 2021

Observeret i hus, ved havet, på ø.

Lokationer for observationer

Referencer

https://en.wikipedia.org/wiki/Deilephila_elpenor

https://fanonatur.dk/dyr-planter/insekter/sommerfugle/dueurtsvaermer-deilephila-elpenor-mittlerer-weinschwarmer-elephant-hawk-moth

https://da.wikipedia.org/wiki/Dueurtsv%C3%A6rmer

https://www.naturbasen.dk/art/861/dueurtsvaermer