Agurkeedderkop

Agurkeedderkop (Araniella cucurbitina)

Navngivet af C. Clerk 1757

 

Beskrivelse

Navnet Agurkeedderkop bruges normalt for to arter af Araniella. Araniella cucurbitina og Araniella opisthographa kan kun identificeres ved at de bliver dissekeret under et mikroskop.

Hunnen bliver op til 6 mm og hannen kun op til 4 mm.

Bagkroppen er skrigende neon grøn med en række sorte pletter, bagerst omkring spinderørene har de en rød plet. Forkroppen er gullig og benene kan være stribede. De nyudklækkede unger er helt røde og skifter til en brunlig farve hen ad efteråret.

 

Udbredelse

Agurkeedderkop er udbredt i hele Europa, Rusland og Østasien ud til stillehavet. Arten kan også findes i dele af Nordamerika.

 

Levevis

Agurkeedderkop opholder sig typisk i træer og buske, den kan også findes i lavere vegetation. A. cucurbitina og A. opisthographa opholder sig de samme steder og kan derfor ikke identificeres på findested.

Det er normalt hunnen der laver et spind og fanger sit bytte således, hannen bruger det meste af sin tid på at vandre rundt for at finde en hun at parre sig med.

 

Jagt

Agurkeedderkop spinder  et rundt spind der er ca. 100 mm i diameter. Hunnen gemmer sig ikke men bruger sin gode kamuflage i de grønne farver til at skjule sig på blade. Den grønne farve bliver mere fremtrædende i foråret. Agurkeedderkop lever fortrinsvis fluer og insekter den kan fange i sit spind.

 

Reproduktion

Kønsmodne Agurkeedderkopper er fundet imellem maj og juli med de højeste tællinger i juni. Hunner har været fundet helt hen i september.

Når hannen finder en hun der sidder i sit spind vil han forsigtigt prikke til spindet for at signalere at han er interesseret i at parre sig og at han ikke bare er et byttedyr. Efter parringen skal hannen være hurtigt for at undgå at hunnen spiser ham, det betyder dog ikke det helt store da hannen sjældent lever længe nok derefter til at finde en ny hun at parre sig med. 

Observationer
10. juli 2014

Fra gårdhave med 9 små træer.

 

Lokationer for observationer

 

 

Referencer

http://en.wikipedia.org/wiki/Araniella_cucurbitina

26 thoughts on “Agurkeedderkop”

  1. Flot eksemplar Søren, jeg håber du finder tid til at vende tilbage til den og tage flere billeder tættere på 🙂

    Venlig hilsen
    Mads

  2. Dette lille dyr har siddet på min dørkarm, her i Sønderjylland, har nu sit paradis i min udendørs vinplanter.

    1. Hej Gitte

      Dejlig at du satte den udenfor så den kan fortsætte med at gøre gavn 🙂

      Venlig hilsen
      Mads

  3. Har set en i Vejle her til aften. Troede først det var en frøkapsel eller sådan noget. Men så flyttede den sig sgu. 🤔

    Med venlig hilsen
    Thomas Jepsen

    1. Hej Thomas

      Det er vældig fin edderkop du har fundet dig, meget flotte grønne ben. Agurkeedderkop er også en af vores mest farvestrålende edderkopper i Danmark.

      Venlig hilsen
      Mads

  4. Hej.
    Mine børn fandt en farvestrålende agurkeedderkop den anden dag.
    Har seriøst aldrig set sådan en før og ganske vist bryder jeg mig ikke om edderkopper, men denne er jo ret flot!! Og der er garanteret flere af dem her i Uldum 😣.
    Mvh Karina

  5. Hej Karina

    Tak for billedet af den flotte edderkop, det er stor voksen i har fundet 🙂 Med lidt held kan i finde omkring 30-40 forskellige edderkopper i jeres have.

    Venlig hilsen
    Mads

  6. en flot neongrøn edderkop sad på min trillebør tidligt i morges. den var ca en centimeter i størrelse. vi bor i ydby under hurup thy,der er de vist ikke set så meget

  7. Hej John

    Det er nemmest at sige ved at se oversiden af bagkroppen. Men der er ikke så mange andre grønne edderkopper i hjulspinder familien, så det er sikkert en Agurkeedderkop du har fundet 🙂

    Venlig hilsen
    Mads

  8. Jeg har aldrig set en agurkedderkop før, ikkebher på Bornholn, og ikke førend nu i dag, siddende på min dør ud mod gården til. Det kan måske skyldes at jeg har fået mig et træ hjem for næsten 2 måneder siden. En nohet karakteristisk neongrøn farve må man sige, og ikke fordi at jeg er nogen fan af de små kryb, tværtimod tager det al min kvindemod til at komme så tæt på sådan en.

    Med Venlig Hilsen
    Pernille B.

  9. Hej Pernille

    Det er en flot Agurkeedderkop du har fundet, tydelige sort prikker på bagkroppen. Agurkeedderkop er en hjulspinder, ligesom Korsedderkoppen, så bare rolig den vil allerhelst sidde og fange fluer, hvilket jo kun er en fordel 🙂

    Venlig hilsen
    Mads

  10. Jeg kunne pludseligt mærke et eller andet løbe op af min hals så jeg skyndte mig at kigge i spejlet hvor jeg så denne grønne lille edderkop. Den var hoppet ned på hætten af min trøje. Jeg fik et chok og skyndte mig at fjerne den med et stykke papir, da jeg aldrig havde set sådan en før… jeg kom desværre til at mase den til døde. Den fik dog en smuk begravelse i mit toilet da jeg skyldte ud efter næste besøg.
    RIP

  11. Min søn benjamin på 5. Fandt denne agurkeedderkop ved vores campingvogn i sandagernes på fyn. 🕷🕸☺

  12. Kendte ikke til denne før idag, men da jeg googlede den, kunne jeg ikke helt forstå størrelsen, der står 4-6 mm, den jeg sp var meget større, målte ikke, men vil skyde på at bare bagkrop var 1 cm

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *