Korsedderkop

Korsedderkop (Araneus diadematus)

Navngivet af Carl Alexander Clerck 1758

Korsedderkoppen er det bedst kendte edderkop i Danmark da kendskabet til den ofte stiftes tidligt i folkeskolen. Den er let genkendelig på sine korslignende markeringer på bagkroppen.

 

Beskrivelse

Korsedderkoppens farver varierer fra meget lyse gule nuancer til de meget mørke eller grå toner, fælles er de fem eller flere runde hvide markeringer på bagkroppen som former et kors. På undersiden af bagkroppen har også 2 markante hvide markeringer.

Voksne hunner er mellem 6,5 – 20 mm og den mindre han er mellem 5,5 – 13 mm stor.

Nyligt udklækkede unger har gule bagkroppe med mørke markeringer.

Korsedderkoppen forreste benpar er lange og bruges til at føle vibrationer i spindelvævet. For enden af bagkroppen har korsedderkoppen tre par spindere som producere silketråd fra en proteinrig væske.

 

Udbredelse

Korsedderkoppen forefindes i Nordamerika, Canada og Europa.

 

Levevis

Korsedderkoppen bygger sit spind i alt fra skove til huse, hunnen er større end hannen og det er hunnen der spinder spindelvævet.

Hunnen opholder sig enten i midten af spindelvævet eller ved siden af. Hvis den føler sig truet vil den hoppe kraftigt op og ned for at sætte spindelvævet i bevægelse, hun kan også flygte ned mod jorden i en silketråd.

 

Jagt

Spindelvævet bliver spundet af hunnen og den opholder sig oftest med hovedet nedad siddende midt i spindelvævet. hun kan også opholder sig i skjul ved siden af spindelvævet med en signaltråd forbundet til et af sine forreste ben, derved kan hun mærke bevægelser i spindelvævet.

Spindelvævet er et komplekst cirkelformet spind som kan være op til 40 cm i diameter, hunnen spiser sit proteinrige spindelvæv og alle smådyr i det hver aften og spinder et nyt om morgenen. Større byttedyr bliver, straks efter at være fanget i spindelvævet, spundet ind i silketråd før end de spises. Formålet med at vikle byttet ind i silke er at det knuses, kvæles eller fordøjes inde i silken før end edderkoppen kan indtage føden.

 

Reproduktion

Hannen nærmer sig hunnen med stor varsomhed da han meget let bliver opfattet som bytte og vil blive spist. Under parringen sidder hannen på bagkroppen af hunnen og fører sin sæd via palperne ind i hunnen.

Efter parringen overlades hunnen til sig selv hvor hun gemmer sig i et par dage og bruge tiden til at spinde en beskyttende kugle som skal beskytte æggene. Hun bliver i nærheden af æggene for at beskytte dem indtil hun dør nogle dage senere.

Ungerne udklækkes i foråret og bliver sammen i en klump indtil de har haft deres første hamskifte, herefter flyver de væk ved at lade en silketråd bliver grebet af vinden til at føre dem bort.

 

Observationer
25. maj 2011

Observeret siddende i sit spind på en skraldespand. Vindstille hjørne i skyggen på sen eftermiddag.

 

30. juli 2011

Observeret siddende i sit spind hvor den er ved at spise sit bytte.

 

02. august 2011

En meget stor Korsedderkop tæt på 20 mm krop fundet i et drivhus på Sydfyn.

 

29. september 2012

En meget stor Korsedderkop tæt på 20 mm krop fundet i en have.

 

29. maj 2014

Store klynger af unger observeret i deres spind, i have.

 

2 forskellige Korsedderkopper i hvert deres filmklip

En flue er fanget i spindelvævet

Korsedderkoppen spiser sit bytte

Lokationer for observationer

 

Referencer

http://www.arkive.org/garden-spider/araneus-diadematus/

http://en.wikipedia.org/wiki/European_garden_spider

6 thoughts on “Korsedderkop”

    1. Hej Kristine

      Den er ikke giftig for mennesker, den kan nemlig slet ikke bide igennem vores yderhud. Hvis den endelig skulle bide et sted hvor vores hud er meget tynd vil det muligvis kunne give et rødt og hævet område som ved et myggestik.

      Der er ikke noget at frygte ved danske edderkopper, det er kun meget få der kan bide og de er normalt ikke i huse.

      Venlig hilsen
      Mads

  1. Hej Frank

    Det er en flot og stor Korsedderkop du har fundet. Det ser ud til at den har fanget og spiser en noget mindre edderkop.

    Venlig hilsen
    Mads

  2. Vores søn blev bidt af en stor korsedderkop idag og skreg flere minutter og blev rød på finger og håndflade lidt blod fra finger. Vi skyllede hånden og smurte kløestillende på som lindrende. Skal vi være bekymrede???

    1. Hej Louise

      Bid fra en korsedderkop burde ikke give mere end en lokal irritation, de fleste vil ikke opdage det og slet ikke tro det er fra en edderkop. Man plejer vist at sige større end en 1-krone, så er det ikke længere lokal irriterende, men jeg skal ikke lege læge, søg endelig egen læge hvis i er i tvivl 🙂

      Venlig hilsen
      Mads

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *