Klitgraveedderkop

Klitgraveedderkop (Arctosa perita)

Navngivet af Latrielle 1799

Beskrivelse

Klitgraveedderkop er lyst brun med hvide, beige og mørke markeringer. Benene er stribede med mørke ringe mod de lyse ben. Hunnen og hannen er mellem 6,5 mm til 9 mm. Klitgraveedderkop er let genkendelig på det mønster der er på bagkroppen.

Kombinationen af farver, markeringer og ringe på benene gør at klitgraveedderkop kan skjule sig fantastisk godt i sand og sten, når den står stille kan den være næsten umulig at få øje på hvis man ikke ved at den er tilstede.

Udbredelse

Klitgraveedderkop er udbredt i Vest- og Centraleuropa. Den findes dog oftere langs kystlinjer og steder med sand og sten.

Levevis

Klitgraveedderkop har naturligvis sit navn fra at den lever i sandede områder hvor den har mulighed for at grave sig ned. Klitgraveedderkop graver en tunnel ned i sandet som kan være op til 30 cm dyb og ca. 5 mm bred, foret med silke på indersiden. Åbningen kan lukkes med en låge der er lavet af silketråd og sandkorn.

Klitgraveedderkop overvintre i sin tunnel. Når forårssolen kommer sidder den i åbningen og bliver varmet op. Hvis den føler sig skræmt vil den skjule sig i sin tunnel.

Jagt

Klitgraveedderkop er en jagtedderkop som ikke bruger spind til at fange sit bytte med. Den jager efter bytte i nærheden af sin tunnel og specielt når den har lagt æg bliver alt angrebet.

Reproduktion

Efter parringen som foregår sidst på foråret vil hunnen lave en kokon af silke og lægger sine æg heri. Hunnen lægger op til omkring 100 æg.

Hun gemmer kokonen i tunnelen og sidder selv vagt uden for tunnelen. Her vil hun angribe alt der nærmer sig hendes æg. Når ungerne er udklækket vil de blive båret rundt på ryggen af deres mor til de har foretaget deres første hamskifte efter cirka syv dage, herefter forlader de moderen og klarer sig selv. Hunnen kan i tilfælde hvor der er kræfter og tid til det, parre sig igen og få endnu et kuld unger i samme sæson.