Fjerbenet edderkop (Uloborus plumipes)
Navngivet af Lucas 1846
Beskrivelse
Hunnen bliver op til 5 – 6 mm og hannen op til 3 – 4 mm. Farverne variere meget mellem gul, brun og sort og deres tegninger kan variere i farve. Kroppen er dækket med et meget fint og tæt hårdække.
Hunnen har en meget karakteristisk bagkrop med to buler på oversiden og en mange små fine hår ved det yderste led på forbenene som ligner en lille fjerkost, heraf dens navn fjerbenet. Hannen har hverken buler på bagkroppen eller fjerkoste på benene og kan derfor være svær at genkende.
Udbredelse
Kan findes pletvis overalt i verden men findes vidt udspredt i Afrika, Mellemøsten og Europa.
Levevis
Fjerbenet edderkop lever i mange forskellige klimaer, men holder sig mest til lave og mindre vegetationer. Den laver et spind som ligger horisontalt og som oftest ser meget slidt og forladt ud.
Fjerbenet edderkop er en kartespinder og laver derfor ikke sin silketråd på samme måde som edderkopper med spinderør. Fjerbenet edderkop laver ikke sit spind på ny hver dag som f.eks. korsedderkoppen gør, men lapper på det eksisterende hvorfor det ofte ser forladt ud.
Fjerbenet edderkop indtager en karakteristisk hvilestilling hvor den holder sine bagerste benpar tæt ind til bagkroppen og strækker der forreste benpar fremad, her hænger den så og kan let forveksles med et blad fanget i spindet.
Jagt
Som nævnt ovenfor er Fjerbenet edderkop en kartespinder. Det betyder at den har et cribellum som er et spindeorgan der fremstiller en silketråd som nærmest ligner uld. De mange små tråde rundt om silketråden virker som velcro og kan på den måde fange byttedyr.
Den fremstiller ikke silke med limtråde som mange andre edderkopper gør. Fjerbenet edderkop vil løbe hen til byttet, bide det mens det hurtigt bliver viklet ind i silketråd og fordøjelsesvæske tilføjes for at opløse byttet til væske.
Reproduktion
Hunnen sidder altid ved sit spind og hannen vil meget forsigtigt nærme sig hende ved at have en enkelt tråd ind i hendes spind som muligvis også fungere som flugtvej hvis de indledende parringsritualer skulle slå fejl. De mødes midt på denne tråd og parrer sig.
Når hunnen har lagt sine æg i en lille silkekugle bliver hun ved denne det første døgn og negligere at vedligeholde sit spind mens hun passer på sit afkom. Ungerne udklækkes efter cirka en måned. De unge edderkopper kan lave zig-zag mønstre i deres spind som det også kendes fra især Hvepseedderkoppen.
Observationer
29. juni 2013
Fundet i potteplante fra dagligvareforretning.
29. november 2015
Fundet indendørs i lejlighed på 2.sal
24. december 2015
Fundet indendørs i lejlighed på 2.sal
Lokationer for observationer
Referencer
http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2890
http://www.herper.com/invertarticles/featherfoot-spider.html
https://en.wikipedia.org/wiki/Uloborus_plumipes