Huskartespinder

Huskartespinder (Amaurobius similis)

Navngivet af Blackwall 1861

Beskrivelse

Huskartespinder har en stor bagkrop i forhold til sin benlængde. Typiske brune nuancer i farverne og tegninger. Hunnen bliver omkring 12 mm stor og hannen omkring 7 mm til 9 mm.

Arten kan kun skelnes fra Skovkartespinder ved at kigge på hannens palper eller hunnen epigyn. Begge arter har V formede tegninger på bagkroppen, Huskartespinder har typisk 4 af disse hvor Skovkarteedderkop har 2 til 3.

Der er få eksempler på at Huskartespinder har bidt mennesker, dette har kun resulteret i små røde plamager ved bidstedet og små hævelser i op til 12 timer. Arten er ikke giftig for mennesker.

Udbredelse

Huskartespinder er almindeligt udbredt over hele landet. Den beskrives som værende udbredt på hele den nordlige halvkugle af jorden, altså fra antarktis ned til den sydlige grænse af sahara og Amerika mod Mexico.

Levevis

Huskartespinder findes typisk i bygninger og indenfor. På husmure kan det sagtens være Skovkartespinder der opholder sig.

Alle arterne i kartespinder familien er nataktive. Specielt for denne familie er de meget stive børstelignende hår på bagbenene som bruges til at karte silketråden til at virke som velcro.

Huskartespinder opholder sig i en tunnel i tilknytning til spindet.

Jagt

Huskartespinder gemmer sig i en tunnel, revne eller hul i umiddelbar tilknytning til spindet. Her venter Huskartespinder på at et bytte sidder fast i spindet hvorefter den straks vil overfalde bytte med et giftbid.

Huskartespinder kan med sit meget klistrede velcro spind fange byttedyr som er mange gange større end den selv.

Reproduktion

Hunnen er kønsmoden det meste af året og hannen vil oftest lede efter hunner om vinteren.

I hunnens andet leveår lægger hun i gennemsnit 40 æg i et rugekammer spundet i silke. Hunnen vil blive og beskytte sine æg til de bliver udklækket, her spiser ungerne æggehviden fra ægget og vil med første møde med deres moder spise og fortære hende før de forlader reden.