Spytteedderkop

Spytteedderkop (Scytodes thoracica)

Navngivet af Latreille 1802

 

Beskrivelse

Spytteedderkop er helt speciel og ligner ikke andre edderkopper i Danmark. Den er gullig i baggrundsfarven og dækket af sorte markeringer på både forkrop, bagkrop og benene som er lange og stribede.

Spytteedderkop bliver op til mellem 3 mm og 6 mm. Hunnen er lidt større end hannen.

Spytteedderkop har kun 6 øjne og meget simple kønsorganer. Forkroppen er usædvanligt stor og skråner opad mod bagkroppen og bagkroppen skråner modsat nedad mod enden.

 

 

Udbredelse

Spytteedderkop er ikke almindelige i Danmark, men det er svært at vurdere da den er nataktiv og holder til kældre og på lofter.

Spytteedderkop kan stort set kun findes indendørs i Nordeuropa, i Sydeuropa kan de findes under sten i nærheden af huse. Arten kan findes over hele verden.

 

Levevis

Spytteedderkop lever i kældre, på lofter og andre indendørs steder. Den foretrækker opvarmede steder og er stort set kun aktiv om natten.

 

Jagt

Spytteedderkop har en helt speciel jagtmetode som har givet den navnet. Den er meget langsom, sniger sig langsomt frem og jager kun om natten. Forkroppens usædvanlige størrelse skyldes at den har sekundære silkekirtler i forkroppen, udover de primære i bagkroppen som hos andre edderkopper.

Ved giftkrogene blandes den klistrede silketråd med giften og spytteedderkop kan spytte et giftigt net hen over sit bytte og straks angribe det med et dødbringende bid. Den sniger sig ind på sit bytte af en afstand på 10 mm til 20 mm og måler forsigtigt afstanden med sine lange ben foran.

Den giftige og klistrede silketråd spyttes ud ved at den trækker sin krop sammen og i løbet af 1/600 del sekund bliver det zigzag formede net kastet over byttet.

 

Reproduktion

Spytteedderkop er en enspænder og mødes kun med andre ved parring. Da de er aggressive jagere må hannen nærme sig hunnen ganske forsigtigt for ikke at ende som bytte.

Både han og hun producerer feromoner som de kan detektere igennem duftfølsomme hår på pedipalperne og de forreste benpar. Det er hannens feromon der bestemmer om en hun vil parre sig. Lokalisering af partner er ikke baseret på visuel identifikation og ved tilfældige sammenstød kan parring forekomme. Umiddelbart efter parringen skilles han og hun igen.

Hunnen er først kønsmoden i en alder af 2 til 3 år, efter parringen kan hunnen bære rundt på sæden i flere måneder før end hun lægger æggene. Hun lægger kun 20-35 æg per kokon og 2 til 3 kokoner i alt.

Hunnen bærer rundt på æggekokonerne og efter udklækningen bliver ungerne ved moderen til de har gennemført første hamskifte.

Spytteedderkop kan parre sig flere gange i sit liv og dør som regel kun af sult eller alderdom.

 

Observationer
23. juli 2015

Fundet indendørs i lejlighed på 2. sal.

 

Lokationer for observationer

 

Referencer

http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=6431

https://en.wikipedia.org/wiki/Scytodes_thoracica

http://animaldiversity.org/accounts/Scytodes_thoracica/

http://www.araneae.unibe.ch/data/1224/Scytodes_thoracica

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *