{"id":1407,"date":"2018-02-19T22:04:55","date_gmt":"2018-02-19T21:04:55","guid":{"rendered":"http:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/?page_id=1407"},"modified":"2021-07-18T12:43:21","modified_gmt":"2021-07-18T10:43:21","slug":"skakbraet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/dyr\/insekter\/biller\/mariehoens\/skakbraet\/","title":{"rendered":"Skakbr\u00e6t"},"content":{"rendered":"<h2>Skakbr\u00e6t (Propylea quatuordecimpunctata)<\/h2>\n<p>Navngivet af Linneaeus 1758<\/p>\nngg_shortcode_0_placeholder\n<p>&nbsp;<\/p>\n<h3>Beskrivelse<\/h3>\n<p>Skakbr\u00e6t har f\u00e5et sit navn af de ofte firkantede sorte prikker p\u00e5 en lys baggrund, den er ogs\u00e5 kendt som Fjortenprikket marieh\u00f8ne.<\/p>\n<p>Skakbr\u00e6t er en af de mindre marieh\u00f8ner som kun bliver mellem 3,5 til 4,5 mm, de er fundet med over 100 forskellige farve og m\u00f8nster kombinationer, de kan faktisk v\u00e6re s\u00e5 forskellige at man kommer i tvivl om at det er samme art.<\/p>\n<p>D\u00e6kskjoldenes m\u00f8nster kan v\u00e6re s\u00e5 forskelligt som fra lys baggrund med sort prikker til sort baggrund med gullige prikker. Specielt kendetegnende for Skakbr\u00e6t er en midterlinje tegning der g\u00e5r fra under hovedet og helt tilbage p\u00e5 bagkroppen, denne tegning kan ligne et anker. Det er ikke unormalt at flere af prikkerne h\u00e6nger sammen og der ikke kan t\u00e6lles 14 individuelle prikker. Resten af frontpartiet er i lyse farver, skjolde, antenner og kanter.<\/p>\n<p>Hunnen kan skelnes fra hannen ved at de har en sort plet midt p\u00e5 deres lyse hoved.<\/p>\n<p>Larven er sort med lyse markeringer og et lyst hoved \/ benled. Det sidste segment ender ud i en spids og large larven bliver ca. 7 mm lang.<\/p>\n<p>Skakbr\u00e6t kan forveksles med Toogtyveplettet marieh\u00f8ne som har 22 adskilte prikker og er kraftigere i den gule farve. Den kan ogs\u00e5 forveksles med Sekstenprikket marieh\u00f8ne som med sine 3 mm er lidt mindre.<\/p>\n<p>Larven kan forveksles med larven af Toogtyveplettet marieh\u00f8ne. Den er dog mere gr\u00e5bl\u00e5 med gule og sorte markeringer og den mangler spidsen p\u00e5 yderste segment.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<h3>Udbredelse<\/h3>\n<p>Skakbr\u00e6t kan findes i hele Danmark, resten af Europa, Afrika, Asien og Nord Amerika. Den betragtes som en invasiv art i Nord Amerika).<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<h3>Levevis<\/h3>\n<p>Skakbr\u00e6t findes i mange forskellige omr\u00e5der som enge, vejsider, haver, marker og skove.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<h3>Jagt<\/h3>\n<p>Skakbr\u00e6t lever af bladlus b\u00e5de som larve og fuldvoksen.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<h3>Reproduktion<\/h3>\n<p>Den er holometabol. En hun l\u00e6gger omkring 400 \u00e6g i l\u00f8bet af sit liv. \u00c6ggene er lysegr\u00f8nne og ca. 1,2 mm store. Ved kl\u00e6kning er larven sort og langbenet. Larven udvikler sig gennem fire stadier til en 7 mm lang larve, med spids ved ende og lyse markeringer p\u00e5 ryggen. Larven lever af bladlus i 8-10 dage f\u00f8r den forpuppes. Dagen inden forpupning er laven en immobil prepuppe. 4-5 dage efter forpupning, kommer den voksne bille ud med f\u00e6rdigudviklede markeringer p\u00e5 d\u00e6kvinder, pronotum og hoved. Den gullige farve er de f\u00f8rste timer gr\u00e5lig.<\/p>\n<p>Arten har multivoltinisme med tre generationer p\u00e5 et \u00e5r. F\u00f8rste generation kl\u00e6kker i maj og overlever til august. Hunner fra anden generation (kl\u00e6kker i juni-juli) og fra tredje generation (kl\u00e6kker i august-september) stopper \u00e6gl\u00e6gning i slutningen af september, hvorefter de overvintre og i for\u00e5ret (april-maj) l\u00e6gger nye \u00e6g, som bliver til dette \u00e5rs f\u00f8rste generation, hvorefter de gamle biller d\u00f8r.<\/p>\n<p>Arten har vinter diapause, men med en h\u00f8j d\u00f8delighed blandt de overvintrende.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<h3>Observationer<br \/>\n17. juli 2017<\/h3>\n<p>Observeret i have ved sommerhus, t\u00e6t p\u00e5 havet.<\/p>\nngg_shortcode_1_placeholder\n<p>&nbsp;<\/p>\n<h3>Lokationer for observationer<\/h3>\n\n<p>&nbsp;<\/p>\n<h3>Referencer<\/h3>\n<p><a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Propylea_quatuordecimpunctata\">https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Propylea_quatuordecimpunctata<\/a><\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/www.fugleognatur.dk\/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2058\">https:\/\/www.fugleognatur.dk\/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2058<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Skakbr\u00e6t (Propylea quatuordecimpunctata) Navngivet af Linneaeus 1758 &nbsp; Beskrivelse Skakbr\u00e6t har f\u00e5et sit navn af de ofte firkantede sorte prikker p\u00e5 en lys baggrund, den er ogs\u00e5 kendt som Fjortenprikket marieh\u00f8ne. Skakbr\u00e6t er en af de mindre marieh\u00f8ner som kun bliver mellem 3,5 til 4,5 mm, de er fundet med over 100 forskellige farve og &hellip; <a href=\"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/dyr\/insekter\/biller\/mariehoens\/skakbraet\/\" class=\"more-link\">Continue reading<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;Skakbr\u00e6t&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":1026,"menu_order":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"tags":[508,510,511,416,486,412,509,482,507,363],"class_list":["post-1407","page","type-page","status-publish","hentry","tag-14-spotted-ladybird","tag-firkanter","tag-fjortenprikket-mariehone","tag-gul","tag-hvid","tag-mariehoene","tag-p-14","tag-prikker","tag-skakbraet","tag-sort"],"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/P1Apet-mH","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack-related-posts":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1407","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1407"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1407\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1414,"href":"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1407\/revisions\/1414"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1026"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1407"}],"wp:term":[{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1407"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}