{"id":2064,"date":"2021-07-22T14:13:54","date_gmt":"2021-07-22T12:13:54","guid":{"rendered":"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/?page_id=2064"},"modified":"2024-03-25T17:30:17","modified_gmt":"2024-03-25T16:30:17","slug":"almindelig-gedehams","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/dyr\/insekter\/arevinger\/gedehamse\/almindelig-gedehams\/","title":{"rendered":"Almindelig Gedehams"},"content":{"rendered":"\n<h2 class=\"wp-block-heading\"><strong>Almindelig Gedehams<\/strong> (<em><strong><em><em>Vespula vulgaris<\/em><\/em><\/strong><\/em>)<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Navngivet af Carl Linnaeus (Carl von Linn\u00e9) 1758<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Beskrivelse<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Almindelig Gedehams er bedst kendt ved navnet Hveps. Almindelig Gedehams er sort og gul. Bagkroppen er skiftevis sort og gul med forskellige former af de sorte tegninger. Mundskjoldet kan have en sort anker tegning eller v\u00e6re udvisket til enkelte pletter.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Almindelig Gedehams er en kortkindet art, dette betyder at afstanden imellem nederste facet\u00f8je og k\u00e6berne er kortere end tykkelsen af f\u00f8rste antenneled.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Almindelig Gedehams st\u00f8rrelse afh\u00e6nger af dens rolle i boet. Arbejdere bliver mellem 11-14 mm, hanner 13-17 mm og dronninger 16-19 mm.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Almindelig Gedehams kan forveksles med Tysk Gedehams (V. germanica) som har flere sammenvoksede gule tegninger i ansigtet og andelen af gule tegninger p\u00e5 bagkroppen er st\u00f8rre. Den kan ogs\u00e5 forveksles med R\u00f8d gedehams (V. rufa) men disse kendes let p\u00e5 de r\u00f8de farver p\u00e5 bagkroppen. Stor Gedehams kan blive 4o mm lang og kendes alene p\u00e5 st\u00f8rrelsen og den kraftige lyd n\u00e5r den flyver.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Udbredelse<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Almindelig Gedehams er pal\u00e6arktisk, som er den \u00f8vre halvkugle fra Europa til Asien. Den findes dog ogs\u00e5 p\u00e5 New Zealand og Australien. Almindelig Gedehams kan leve i n\u00e6sten alle slags milj\u00f8er hvor der blot er over 2 grader Celsius for at de kan samle blomsternektar. Den har tidligere v\u00e6ret troet til at v\u00e6re i Nordamerika, men denne er siden artsbestemt til at v\u00e6re Vespula alascensis.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Levevis<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Almindelig gedehams findes i alle egne af Danmark, om det er i skov, krat, hegn eller menneskelig bebyggelse, s\u00e5 er de at finde i underjordiske huler, p\u00e5 lofter eller andre former for hulrum i tr\u00e6er. Almindelig Gedehams er en social hveps der danner store kolonier p\u00e5 op til 5000 hvepse og 1 dronning. Social hvepse bruger kun deres gift som et forsvarsv\u00e5ben. Det kan v\u00e6re mod indtr\u00e6ngende fugle i hvepseboet eller mennesker n\u00e5r de i sensommer og efter\u00e5ret leder efter mad. 5000 individer og \u00e9n dronning. Inden vinter l\u00e6gger dronningen nye befrugtede \u00e6g der kan overvintre og derved skabe en ny koloni det f\u00f8lgende \u00e5r. Sociale hvepse bruger deres gift som forsvar.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Almindelig Gedehams bygger boet af gennemtyggede tr\u00e6sp\u00e5ner og spyt, som danner en isolerende papirmasse. Boet startes med 7 celler og udvides lige s\u00e5 l\u00e6nge som kolonien kan underst\u00f8tte sig selv med mad og varme.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Giften fra Almindelig Gedehams g\u00f8r at stik p\u00e5 mennesker kan v\u00e6re meget ubehageligt, men sj\u00e6ldent livstruende medmindre man er allergisk. Stik i hals, sv\u00e6lg og ansigt b\u00f8r derfor f\u00f8lges op med kontakt til l\u00e6ge. Stik fra Stor Gedehams kan f\u00f8re til hospitalsindl\u00e6ggelse. Hvepsens gift er alkalisk og best\u00e5r af en kompleks blanding af histamin, tyramin, serotonin, katecolamin, peptid og proteiner. Hvepsens gift er meget anderledes fra biens, som er en syrebaseret gift.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Jagt<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Almindelig Gedehams lever af blomsternektar og pollen. Laverne fodres med indfangede insekter. I efter\u00e5ret og sensommeren oplever vi typisk at hvepse g\u00e5r efter s\u00f8de madvare eller andet mad p\u00e5 bordet. Dette skyldes oftest at hvepseboet er g\u00e5et i opl\u00f8sning og det er hver hveps for sig selv, f\u00f8r de d\u00f8r, de er derfor ofte n\u00e6rg\u00e5ende, aggressive og kan stikke flere gange da deres brod ikke har store modhager.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Reproduktion<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Dronningen af Almindelig Gedehams anl\u00e6gger det nye kugleformede bo af papirmasse fra tr\u00e6sp\u00e5ner. Dronningen har befrugtede \u00e6g, fra parringen \u00e5ret f\u00f8r, hvor dronningen er den eneste der overvintre fra det tidligere bo. \u00c6g placeres i celler og larverne fodres med k\u00f8d fra insekter. Igennem for\u00e5r og sommer produceres der kun arbejderhvepse som besk\u00e6ftiger sig med yngelpleje. Ved sensommer bliver der udkl\u00e6kket nye dronninger og droner\/hanner. Hvepsesamfundet g\u00e5r herefter til grunde og kun de befrugtede dronninger overvintre, resten af samfundet g\u00e5r hver for sig og d\u00f8r i slutningen efter\u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Observationer<\/h3>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">11. juli 2018<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Observeret i jordhul, i sommerhusomr\u00e5de t\u00e6t p\u00e5 vandet.<\/p>\n\n\nngg_shortcode_0_placeholder\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Lokationer for observationer<\/h3>\n\n\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Referencer<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><a href=\"https:\/\/mst.dk\/natur-vand\/natur\/artsleksikon\/insekter\/hvepse\/\">https:\/\/mst.dk\/natur-vand\/natur\/artsleksikon\/insekter\/hvepse\/<\/a><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><a href=\"https:\/\/www.naturhistoriskmuseum.dk\/viden\/naturlex\/insekter\/almindelig-gedehams\">https:\/\/www.naturhistoriskmuseum.dk\/viden\/naturlex\/insekter\/almindelig-gedehams<\/a><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><a href=\"https:\/\/www.naturbasen.dk\/art\/2722\/almindelig-gedehams\">https:\/\/www.naturbasen.dk\/art\/2722\/almindelig-gedehams<\/a><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Vespula_vulgaris\">https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Vespula_vulgaris<\/a><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><a href=\"https:\/\/naturporten.dk\/temaer\/danmarks-dyr\/insekter\/item\/almindelig-gedehams\">https:\/\/naturporten.dk\/temaer\/danmarks-dyr\/insekter\/item\/almindelig-gedehams<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Almindelig Gedehams (Vespula vulgaris) Navngivet af Carl Linnaeus (Carl von Linn\u00e9) 1758 Beskrivelse Almindelig Gedehams er bedst kendt ved navnet Hveps. Almindelig Gedehams er sort og gul. Bagkroppen er skiftevis sort og gul med forskellige former af de sorte tegninger. Mundskjoldet kan have en sort anker tegning eller v\u00e6re udvisket til enkelte pletter. Almindelig Gedehams &hellip; <a href=\"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/dyr\/insekter\/arevinger\/gedehamse\/almindelig-gedehams\/\" class=\"more-link\">Continue reading<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;Almindelig Gedehams&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":2079,"parent":2059,"menu_order":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":364,"footnotes":""},"tags":[582,584,571,585,416,128,363,583,586],"class_list":["post-2064","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry","tag-common-wasp","tag-european","tag-gedehams","tag-german","tag-gul","tag-hveps","tag-sort","tag-wasp","tag-yellow-jacket"],"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/P1Apet-xi","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack-related-posts":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2064","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2064"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2064\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2078,"href":"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2064\/revisions\/2078"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2059"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2079"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2064"}],"wp:term":[{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.disorder.dk\/dyr\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2064"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}