græs – Page 3 – Encyklopædi over danske dyr

Almindelig Rovedderkop

Almindelig Rovedderkop (Pisaura mirabilis)

Navngivet af Carl Alexander Clerck 1757

Beskrivelse

Hannen bliver 10 til 13 mm og hunnen 12 til 15 mm.

Almindelig rovedderkop kan let genkendes på den lyse stribe midt på forkroppen, det strittende hår i panden og de lyse flapper eller øjeklapper ved øjnene. Farven kan variere mellem brun og grå, den har ofte et let genkendeligt mønster på bagkroppen, men dette kan også være ganske udhvisket.

Udbredelse

Almindelig rovedderkop forekommer vidtspredt i Vest- og Centraleuropa, så langt nordpå som det sydlige Norge.

Levevis

Almindelig rovedderkop er kønsmoden om sommeren og kan findes i græs, skove og hede. De bevæger sig normalt ikke ind i huse.

Jagt

Almindelig rovedderkop jager sit bytte i lav vegetation og på jorden.

Reproduktion

Almindelig rovedderkop hannen fanger et bytte som den spinder ind i silke til en rund pakke. Denne runde pakke bruges til at lokke hunnen til paring. Han tilbyder hende gaven og som hun nærmer sig langsomt løfter han den højere op. I det hun tager fat i gaven vender han sig om på ryggen og ligger nu stort set under hunnen hvor han parrer sig imens hunnen spiser gaven.
Hannen skal være hurtig da gavens størrelse og form er afgørende for meget tid han har til at gennemføre parringen.
Gaven skal have den rigtige størrelse for at han let kan jonglere med den og samtidig at den kan underholde hunnen i lang nok tid, hvis ikke risikerer han at hun stikker af med gaven så hurtigt hun kan.

I juni og juli kan man observere hunnen der bærer rundt på sin store æggesæk som hun holder imellem sine kæber og palper.

Inden æggesækken udklækkes spinder hunnen et telt af silke som hun bevogter. Ægget udklækkes og ungerne opholder sig i det end til de har skiftet skind første gang.

Observationer

16. juli 2011

Observeret i højt græs nær en mark.

[Show as slideshow]

21. juni 2015

Observeret i højt græs i en have.

[Show as slideshow]

Lokationer for observationer

Referencer

http://www.commanster.eu/commanster/Invertebrates/Spiders/WSpiders/Pisaura.mirabilis.html

http://srs.britishspiders.org.uk/portal.php/p/Summary/s/Pisaura+mirabilis

http://ednieuw.home.xs4all.nl/Spiders/Pisauridae/Pisauridae.htm

http://beheco.oxfordjournals.org/content/12/6/691.full

Fedtedderkop

Fedtedderkop (Steatoda bipunctata)

Navngivet af Carl Linnaeus 1758

Beskrivelse

Brun, mørkebrun gående over i sort af farve. Hunnen bliver op til 8 mm og hannen et par millimeter mindre. Af det latinske navn bipunctata beskrives de to sorte prikker på bagkroppen. Hunnen er oftest lysere end hannen på bagkroppen. En lys plettet stribe på forside og bagside af bagkroppen er kendetegnene sammen med et 8 tal, uendelighedstegn eller det græske alpha på undersiden. Navnet Fedtedderkop kommer fra den glinsende overflade.

Udbredelse

Fedtedderkoppen er udbredt i Nordamerika og Europa.

Levevis

Fedtedderkoppen lever i nærheden af mennesker, det vil sige i haver, huse, skure og indenfor. Fedtedderkoppen gemmer sig i hulrum og kan derfor findes overalt hvor der er plads til at den kan gemme sig.

Fedtedderkoppen kan overleve længe uden føde. I et køligt miljø er det tidligere påvist i et studie at den kan overleve i op til 18 måneder isoleret.

Jagt

Fedtedderkoppen spinder et tæppeformer spind som har store masker. Limtråde sættes op fra spindet ud til genstande eller bevoksning rundt om spindet.

Når et bytte bliver fanget i limtrådene kommer Fedtedderkoppen frem fra sit skjul, vender bagende til byttet og spinder det ind i silketråd. Når byttet et spindet ind bliver det bidt med gift som lammer byttet. Når byttet et tilbage i skjulet indsprøjtes fordøjelsesvæsken så byttet kan drikkes senere. Fedtedderkoppen tygger ikke sit bytte.

Reproduktion

Hannen kan ved hjælp at stridulation kommunikere med hunnen ved hjælp at lyd. Stridulation er en metode i dyreverdenen til at skabe lyd og som de fleste vil kende fra græshopper. To kropsdele gnides mod hinanden for at skabe en lyd.

Den lyd som Fedtedderkoppen kan skabe er meget lav men kan høres af mennesker. Hunnen kan opfange vibrationerne fra lyden i sit spind så hun ved at det er en han af samme art som nærmer sig hendes spind for at parre sig.

Parringen foregår, i modsætning til mange andre arter edderkopper, fredeligt. Efter parringen lægges 100-200 æg som spindes ind i silke og anbragt med limtråde nær Fedtedderkoppens skjul. Hunnen vogter over sine æg i en månede til ungerne udklækkes.

Observationer

06. april 2012

Observeret imellem brædder stablet op af et murstenshus.

[Show as slideshow]

13. oktober 2012

Observeret i græs i have.

[Show as slideshow]

12. oktober 2013

Observeret i græs i have.

[Show as slideshow]

Lokationer for observationer

Referencer

http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=3319

http://en.wikipedia.org/wiki/Steatoda_bipunctata

http://www.uksafari.com/falsewidows5.htm

http://www.eurospiders.com/Steatoda_bipunctata.htm

http://en.wikipedia.org/wiki/Stridulation

Stor Kæmpejæger

Stor Kæmpejæger (Alopecosa inquillina)

Navngivet af Carl Alexander Clerck 1757

Beskrivelse

Stor kæmpejæger er let genkendelig på sin heldækkende brune farve med to sorte prikker på bagkroppen og to sorte striber der går mellem bag- og forkrop. Den kan let adskilles fra de andre kæmpejægere alene på dens enorme størrelse.

Hunnen er normal 6 til 9 millimeter og hannen 5 til 7 millimeter, hunnen kan dog opleves helt op til 15 millimeter, hannen lidt mindre.

Udbredelse

Stor kæmpejæger er udbredt i hele Skandinavien til så sydligt som Grækenland og langt øst på til Ural bjergene i Rusland.

Levevis

Stor kæmpejæger observeres oftest i områder med fred i naturen, hvor der findes gode solide skovbunde med mos, bær og massere af byttedyr.

Jagt

Stor kæmpejæger jager sit bytte på jorden eller i lav vegetation som græs. Stor kæmpejæger spinder ikke et spind.

Reproduktion

Hunnen beskytter sin æggesæk i et hul i jorden, når ungerne er udklækket kan hun rende rundt med dem på ryggen til de er store nok til at klare sig selv.