Lille husedderkop

Lille husedderkop (Tegenaria domestica)

Navngivet af Clerck 1757

 

Beskrivelse

Lille husedderkop er, som navnet antyder, mindre end sin store slægtning Stor husedderkop, med hvem den også dele mange lighedstræk. Hunnen kan blive op mellem 9 til 10 mm og hannen op mellem 6 til 9 mm.

Forkroppen er brun i lyse nuancer med mørke markeringer i form af striber. Bagkroppen ligner meget Stor husedderkop med sine brune og mørke vinkelformede tegninger. Benene er enten med ringe eller pletter og det der adskiller den visuelt fra Stor husedderkop som har ensfarvede ben. Hannen er mørkere i farverne end hunnen, hannen har mørkere farvede lår og har længere ben.

 

 

Udbredelse

Lille husedderkop er udbredt i hele Verden. Den formodes at være blevet spredt med eksport og import af tømmer fra starten af 1600-tallet.

 

Levevis

Lever primært i huse, skure eller i umiddelbar nærhed af disse.

Lille husedderkop laver et typisk tragtspinder spind som består af et tæppe der leder til en tunnel med en flugtvej bagud. Den er aktiv om natten og på grund af dens dårlige syn orienterer den sig ved hjælp af vibrationer i spindet.

Lille husedderkop kan blive op til 3-4 år gammel alt efter omgivelses temperatur og hvor mange byttedyr der er tilgængelige.

 

Jagt

Lille husedderkop er en aktiv og adræt jæger, de bruger både deres syn, vibrationer og høje løbe hastighed til at nedlægge deres bytte. De reagerer på lys og store bevægelser, alt efter om de opfatter det som en trussel eller bytte vil de skifte fra at vandre hvileløst omkring til at løbe meget hurtigt i korte intervaller, stoppe op, sonderer terrænet og løbe igen.

Når et bytte lander i tæppespindet vil Lille husedderkop løbe ud fra sit skjul i tragtspindets tunnel og angribe byttet, slæbe det med ned i tunnellen hvor det bliver spist med det samme, det er sjældent at Lille husedderkop gemmer bytte til senere.

 

 

Reproduktion

Hanner vil vandre rundt for at lede efter hunner at parre sig med, det er oftest her at man ser Lille husedderkop gå rundt indendøre. Hannen parre sig med en eller flere hunner og dør umiddelbart efter, dog ikke ved hunnens angreb. Parringen foregår stille og roligt.

Hunnen lægger ca. 50 æg i en lille kokon som bliver gemt bagerst i spindet eller i nærheden, det kan være den bliver kamufleret med planterester. Alt efter hvor meget mad der er tilgængeligt for hunnen lægger hun 2-3 æggekokoner og dør efter at have udtømt sine æggereserver.

 

Observationer
05. august 2013

Observeret under brædder der var stablet ved siden af hus.

 

Lokationer for observationer

 

Referencer

https://en.wikipedia.org/wiki/Tegenaria_domestica

http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2141

Stor husedderkop

Stor husedderkop (Eratigena atrica)

Navngivet af Carl Ludwig Koch 1843

Den store husedderkop er trods navnet ikke en edderkop der kun lever indenfor. Stor husedderkop er en af de største edderkopper der lever i Europa.

Stor husedderkop var tidligere navngivet Tegenaria Atrica men er nu en del af en nylig (2013) beskrevet familie Eratigena.

 

Beskrivelse

Hunnen kan vokse sig op til 18 mm og hannen op til 15 mm, med sine lange ben kan den opnå et benspænd med en diameter på 100 mm. Dette gør Stor husedderkop til den største edderkop i Danmark.

Forkroppen er grå i kanten og en grå stribe på midten, eller brun. Bagkroppen er brun med gule mærker som kan udforme sig som prikker, striber eller vinkler. Benene er ensfarvede brune eller grå, den kan kendes fra den lille husedderkop ved at denne har prikkede eller ringe mærker rundt om benene. Kæbepalperne på lille husedderkop er også større.

Stor husedderkops otte øjne er samme størrelse og delt op i to rækker. De indeholder under 400 synsceller hvilket giver den så dårligt et syn at den sikkert kun kan skelne mellem lys og mørke. Den bruger mest hårene på benene til at føle sig frem med.

På korte afstande kan stor husedderkop løbe op til 50 cm/s som svarer til 1,8 km/t.

 

Udbredelse

Stor husedderkop er udbredt i hele Europa og forefindes i mindre områder på øst og vest breden af Nordamerika.

 

Levevis

Stor husedderkop lever trods navnet for det meste udenfor, men opholder sig også inde i huse. Brændestabler, kloakker, skure og andre udhulede genstande er oftest at foretrække for stor husedderkop.

Stor husedderkop lever normalt 2-3 år men der har været observerede eksempler hvor de har levet op til 6 år, det afhænger af føde, bopæl og parring. De bliver kønsmodne i deres andet leveår når parringssæsonen nærmer sig.

Hunnen forlader kun sit spind for at finde føde hvorimod hannen vandrer rundt i parringssæsonen som ligger fra juni til oktober.

Hannen kan parre sig med flere hunner i en parringssæson, når hans opgave med at føre arten videre er fuldført vil han dø af alder og udmattelse.

Hunnen vil efter parringen lægge sine æg og bruger resten af sit liv på at bevogte dem. hun stopper med at lave nyt spind, jagte føde og dør på et tidspunkt. Hunner der ikke har parret sig vil overvintre for at forsøge igen næste år.

 

Jagt

Stor husedderkop bygger sit spind i uforstyrrede hjørner og venter selv i et skjul tæt på spindet. Spindet klistre ikke så stor husedderkop løber mod byttet i nettet og vikler det ind i silketråd for at knuse det, der sprøjtes gift ind som opløser byttet og det indtages senere når byttet er blevet til væske.

 

Reproduktion

Hannen nærmer sig hunnens spind og melder sin ankomst ved at ryste blidt med spindet. Accepteres hannen bliver han boende hos hunnen hvor de parrer sig flere gange og hannen kan skaffe sig føde i hunnens spind.

Efter parringen lægger hunnen sine æg i 3-4 poser som bliver spundet ind og sløret med rester fra byttedyr for at skjule æggene. Omkring 60 unger vil udklækkes fra hver enkelt pose. Ungerne vil blive sammen i ca. en måned men de jager ikke sammen. Hvis der ikke er byttedyr nok kan de finde på at spise hinanden. Stor husedderkop skifte ham 7-9 gange førend de er modne.

 

Observationer
11. september 2010

Observeret under terasse.

 

25. maj 2011

Observeret i kælderrum med varmtvandsbeholder, varmt og tørt.

 

16. september 2011

Observeret i kælderrum på væggen ved siden af vaskemaskine.

 

12. oktober 2013

Observeret under brædder der lå ved siden af et hus.

 

21. juni 2015

Observeret under terrasse.

 

Lokationer for observationer

 

Referencer

https://en.wikipedia.org/wiki/Giant_house_spider

http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2804