Syvplettet Mariehøne

Syvplettet Mariehøne (Coccinella septempunctata)

Navngivet af Linneaeus 1761

Beskrivelse

Syvplettet Mariehøne ligner mange andre røde mariehøner, men adskiller sig ved kun at have 7 sorte prikker. Den syvende prik er sammensat imellem dækskjoldets to prikker. Hovedet er sort med to hvide prikker. Han og hun er identiske i farvene. Det er den mest almindelige mariehøne i Danmark, blandt de ca. 50 forskellige arter der findes.

Syvplettet Mariehøne er som voksen mellem 6-8 mm. Larven er matsort eller mørk med sorte og rødgule prikker. Larven er mellem 10-12 mm. Puppen har samme farve som larven.

Syvplettet Mariehøne kan forveksles med Storplettet Mariehøne (Coccinella magnifica), som er mere sjælden.

Udbredelse

Syvplettet Mariehøne er almindeligt forekommende i hele Europa, Nordafrika, igennem Rusland til hele Asien. Kan forekomme i Amerika og tropiske områder i Afrika.

Levevis

Syvplettet Mariehøne kan findes alle steder i Danmark, i haver, i parker, på marker, enge, i skove, krat og hegn. Hvis der findes planter med bladlus, så findes der også mariehøner.

Mariehøns kan næsten findes hele året rundt. Bestanden svinger med mængden af bladlus, jo flere bladlus, jo flere mariehøns parrer sig. Hvis der er en pludselig nedgang i føde kan de begynde at vandre mod kysterne og således ende med at dø af udmattelse på vandet.

De stærke farver rød, gul og sort er faresignaler til andre dyr, at de er ildesmagende og giftige. Mariehøns kan spille døde og udskiller en rød/orange ætsende og giftig blodvæske. Denne væske beskytter mariehønen mode myrer og fugle.

Jagt

Syvplettet Mariehøne har tidligere været klassificeret som et rovdyr, der æder bladlus. Mariehøns spiser dog også andre insekter og kan i perioder spise store mængder af pollen og svampesporer.

Reproduktion

Mariehønen lægger sine æg på undersiden af blade eller andre steder i nærheden af bladlusekolonier. Æggene er gule. De klækkes efter et par dage og larverne giver sig til at spise af de bladlus der er i nærheden. Kannibalisme blandt larverne kan forekomme ved mangel på føde. Larverne lever på planterne i ca. 30 dage alt efter forholdene. I sensommeren forpuppes larven og forvandlingen til mariehøne tager ca. 7 dage. Den nyudklækkede mariehøne er helt gul, men får efter få timer sine rigtige farver og pletter.

Observationer

11. juli 2018

Observeret i have med mose.

Lokationer for observationer

Skårup, Svendborg Kommune, Region Syddanmark, Danmark

Referencer

https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2063

https://en.wikipedia.org/wiki/Cosven-spot,ccinella_septempunctata

Harlekin mariehøne

Harlekin mariehøne (Harmonia axyridis)

Navngivet af Pallas 1773

Beskrivelse

Harlekin mariehøne er den mest udbredte mariehøne i Danmark og identificeres ofte for at være forskellige arter på grund af dens varierende udseende. Harlekin mariehøne er en stor mariehøne på 5,5 til 8,5 mm, rund og kuppelformet i forhold til andre mariehøner, dækvingerne samles med en ens overgang. Dens variationer beskrives som forskellige farveformer. F. succinea er rød med 0 til 22 sorte pletter, hyppigst forekommende farvetype. F. conspicua er sort med 2, 4 (f. spectabilis) eller 12 (f. axyridis, sjælden) orange/røde pletter. Harlekin mariehøne har altid et hvidt forbryst med en sort tegning af form som et M eller med 5 punkter der er smeltet mere eller mindre sammen. Har ofte brune ben, men altid brun fødder. Maven er mørk med en bred rødbrun kant. Larven kan kun visuelt identificeres i 4. larvestadie, den er 7 til 11 mm lang, sort med orange stribe i længden med kraftige sorte og orange børster.

Udbredelse

Harlekin mariehøne stammer oprindeligt fra Østasien, fra Central Sibirien igennem Rusland og øst til Japan.

Er blevet introduceret i Europa og USA som skadedyrs bekæmpelse i væksthuse, marker og haver. Hvorved den har spredt sig overalt i ovenstående lande og nord- og syd-ligt som Canada og Sydamerika.

Levevis

Harlekin mariehøne går i dvale når temperaturen kommer under 10 °C, men kan sagtens vågne op og gå rundt hvis temperaturen igen svinger over. Gemmer sig oftest i kølige, tørre og trænge steder.

Samles i store flokke efter store lyse overflader der skiller sig ud i terræn. Efterlader hydrocarbon og feromon spor som kan være med til at de samme områder vælges år efter år.

Jagt

Harlekin mariehøne spiser æggene af bladlus, mider, tordenfluer og sommerfugle. Som et jagende rovdyr der jager disse det meste af året har de været brugt som nyttedyr og har nedbragt brugen af pesticider betragteligt.

Som andre mariehøner bruger Harlekin mariehøne også Isopropyl methoxy pyrazine (IPMP) som et defensivt middel. Det lugter grimt, kan skade porøse overflader og nogle mennesker kan få allergiske reaktioner. Kan bide mennesker, muligvis for at få salt fra huden, bidet kan oftest ikke mærker og efterlader kun sjældent mærker eller reaktioner.

Reproduktion

Larverne af Harlekin mariehøne er betragteligt større end andre mariehøne arter og larverne spiser de samme byttedyr som den voksne mariehøne.

Observationer

15. juli 2017

Observeret i park i by.

27. juli 2017

Observeret inde i bolig i by.

Lokationer for observationer

Referencer

https://en.wikipedia.org/wiki/Harmonia_axyridis

http://entnemdept.ufl.edu/creatures/beneficial/multicolored_asian_lady_beetle.htm

https://bugguide.net/node/view/397

https://www.naturespot.org.uk/species/harlequin-ladybird

https://mst.dk/media/121629/harlekin-mariehoene.pdf

https://www.naturbasen.dk/art/7941/harlekinmariehoene

Skakbræt

Skakbræt (Propylea quatuordecimpunctata)

Navngivet af Linneaeus 1758

 

Beskrivelse

Skakbræt har fået sit navn af de ofte firkantede sorte prikker på en lys baggrund, den er også kendt som Fjortenprikket mariehøne.

Skakbræt er en af de mindre mariehøner som kun bliver mellem 3,5 til 4,5 mm, de er fundet med over 100 forskellige farve og mønster kombinationer, de kan faktisk være så forskellige at man kommer i tvivl om at det er samme art.

Dækskjoldenes mønster kan være så forskelligt som fra lys baggrund med sort prikker til sort baggrund med gullige prikker. Specielt kendetegnende for Skakbræt er en midterlinje tegning der går fra under hovedet og helt tilbage på bagkroppen, denne tegning kan ligne et anker. Det er ikke unormalt at flere af prikkerne hænger sammen og der ikke kan tælles 14 individuelle prikker. Resten af frontpartiet er i lyse farver, skjolde, antenner og kanter.

Hunnen kan skelnes fra hannen ved at de har en sort plet midt på deres lyse hoved.

Larven er sort med lyse markeringer og et lyst hoved / benled. Det sidste segment ender ud i en spids og large larven bliver ca. 7 mm lang.

Skakbræt kan forveksles med Toogtyveplettet mariehøne som har 22 adskilte prikker og er kraftigere i den gule farve. Den kan også forveksles med Sekstenprikket mariehøne som med sine 3 mm er lidt mindre.

Larven kan forveksles med larven af Toogtyveplettet mariehøne. Den er dog mere gråblå med gule og sorte markeringer og den mangler spidsen på yderste segment.

 

Udbredelse

Skakbræt kan findes i hele Danmark, resten af Europa, Afrika, Asien og Nord Amerika. Den betragtes som en invasiv art i Nord Amerika).

 

Levevis

Skakbræt findes i mange forskellige områder som enge, vejsider, haver, marker og skove.

 

Jagt

Skakbræt lever af bladlus både som larve og fuldvoksen.

 

Reproduktion

Den er holometabol. En hun lægger omkring 400 æg i løbet af sit liv. Æggene er lysegrønne og ca. 1,2 mm store. Ved klækning er larven sort og langbenet. Larven udvikler sig gennem fire stadier til en 7 mm lang larve, med spids ved ende og lyse markeringer på ryggen. Larven lever af bladlus i 8-10 dage før den forpuppes. Dagen inden forpupning er laven en immobil prepuppe. 4-5 dage efter forpupning, kommer den voksne bille ud med færdigudviklede markeringer på dækvinder, pronotum og hoved. Den gullige farve er de første timer grålig.

Arten har multivoltinisme med tre generationer på et år. Første generation klækker i maj og overlever til august. Hunner fra anden generation (klækker i juni-juli) og fra tredje generation (klækker i august-september) stopper æglægning i slutningen af september, hvorefter de overvintre og i foråret (april-maj) lægger nye æg, som bliver til dette års første generation, hvorefter de gamle biller dør.

Arten har vinter diapause, men med en høj dødelighed blandt de overvintrende.

 

Observationer
17. juli 2017

Observeret i have ved sommerhus, tæt på havet.

 

Lokationer for observationer

 

Referencer

https://en.wikipedia.org/wiki/Propylea_quatuordecimpunctata

https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2058