Skyggehjulspinderen findes med mange forskellige farver og markeringer. Benene er opdelt på midten så de to forreste par peger meget fremad og de to bagerste par peger meget bagud.
Udbredelse
Skyggehjulspinderen er vidtspredt i Central- og Vesteuropa.
Levevis
Skyggehjulspinder kan findes i skure, kældre, huler i jorden, hule træer og andre hule genstande i naturen. De findes fortrinsvis i nærheden af vand eller fugtige områder.
Både hunnen og hannen kan leve hele året og der er flest voksne i foråret og efteråret.
Jagt
Skyggehjulspinderen spinder sit spindelvæv i skyggefulde og stille omgivelser, om dagen gemmer den sig i umiddelbar nærhed af sit spind.
Reproduktion
I juni kan man finde Skyggehjulspinderens hvide ægsække som har små tykke pigge.
Observationer
02. juni 2011
Observeret på stamme af dødt og råddent træ der lå på jorden i skyggefuld skov.
Hunnen er 11 til 15 mm stor og hannen er 4 til 5 mm stor. Hunnen er letgenkendelige på sine markante gule, sorte og hvide striber på bagkroppen som ligger til grund for navnet. Forkroppen er nærmest sølvfarvet. Hannen er svagt brunlig og ligner ikke hunnen.
Udbredelse
Hvepseedderkopper er udbredt i hele Europa, Nordafrika og noget af Asien.
Levevis
Hvepseedderkopper lever i langt græs eller anden form for lavere beplantning. Æggesækken er lavet af blade fra lange græsstrå, så den vil kun slå sig ned et sted med adgang til langt græs.
Jagt
Hvepseedderkoppen spinder et spiral spind ved solopgang eller solnedgang, 10 – 20 centimeter over jorden i højt græs. Der er oftest et zigzag mønster i spindet som kan have mange udformninger. Zigzag mønstret kaldes for stabilimentum og er oprindeligt troet at skulle stabilisere spindet, men nye teorier peger i retningen på enten lokketekniker til byttedyr eller kamuflage mod rovdyr.
Når et byttedyr er fanget i spindet vil hvepseedderkoppen hurtigt spinde det ind i silke og bide det for at sprøjte en paralyserende gift ind sammen med enzymer der opløser byttet så den senere kan drikke saften fra den.
Reproduktion
Da hannen er meget mindre end hunnen må den være forsigtig for ikke at blive spist. Hannen venter tæt på spindet til hunnen har sit hamskifte, hun er herefter kønsmoden og hannen udnytter at hendes kæber er bløde efter hamskiftet.
Hannen efterlader den ene af sine to palper med sæden oppe i hunden, han kan derved kun befrugte to hunner i sin levetid, han efterlader palpen for at forhindre at andre hanner kan parre sig med hende. Op mod 70% af hannerne bliver spist af hunnen få sekunder efter parringen har fundet sted.
Forskning har vist at hannen foretrækker jomfruer og han kan skelne mellem hunnerne på deres dufte, jomfruerne udsender feromoner.
Korsedderkoppen er det bedst kendte edderkop i Danmark da kendskabet til den ofte stiftes tidligt i folkeskolen. Den er let genkendelig på sine korslignende markeringer på bagkroppen.
Beskrivelse
Korsedderkoppens farver varierer fra meget lyse gule nuancer til de meget mørke eller grå toner, fælles er de fem eller flere runde hvide markeringer på bagkroppen som former et kors. På undersiden af bagkroppen har også 2 markante hvide markeringer.
Voksne hunner er mellem 6,5 – 20 mm og den mindre han er mellem 5,5 – 13 mm stor.
Nyligt udklækkede unger har gule bagkroppe med mørke markeringer.
Korsedderkoppen forreste benpar er lange og bruges til at føle vibrationer i spindelvævet. For enden af bagkroppen har korsedderkoppen tre par spindere som producere silketråd fra en proteinrig væske.
Udbredelse
Korsedderkoppen forefindes i Nordamerika, Canada og Europa.
Levevis
Korsedderkoppen bygger sit spind i alt fra skove til huse, hunnen er større end hannen og det er hunnen der spinder spindelvævet.
Hunnen opholder sig enten i midten af spindelvævet eller ved siden af. Hvis den føler sig truet vil den hoppe kraftigt op og ned for at sætte spindelvævet i bevægelse, hun kan også flygte ned mod jorden i en silketråd.
Jagt
Spindelvævet bliver spundet af hunnen og den opholder sig oftest med hovedet nedad siddende midt i spindelvævet. hun kan også opholder sig i skjul ved siden af spindelvævet med en signaltråd forbundet til et af sine forreste ben, derved kan hun mærke bevægelser i spindelvævet.
Spindelvævet er et komplekst cirkelformet spind som kan være op til 40 cm i diameter, hunnen spiser sit proteinrige spindelvæv og alle smådyr i det hver aften og spinder et nyt om morgenen. Større byttedyr bliver, straks efter at være fanget i spindelvævet, spundet ind i silketråd før end de spises. Formålet med at vikle byttet ind i silke er at det knuses, kvæles eller fordøjes inde i silken før end edderkoppen kan indtage føden.
Reproduktion
Hannen nærmer sig hunnen med stor varsomhed da han meget let bliver opfattet som bytte og vil blive spist. Under parringen sidder hannen på bagkroppen af hunnen og fører sin sæd via palperne ind i hunnen.
Efter parringen overlades hunnen til sig selv hvor hun gemmer sig i et par dage og bruge tiden til at spinde en beskyttende kugle som skal beskytte æggene. Hun bliver i nærheden af æggene for at beskytte dem indtil hun dør nogle dage senere.
Ungerne udklækkes i foråret og bliver sammen i en klump indtil de har haft deres første hamskifte, herefter flyver de væk ved at lade en silketråd bliver grebet af vinden til at føre dem bort.
Observationer
25. maj 2011
Observeret siddende i sit spind på en skraldespand. Vindstille hjørne i skyggen på sen eftermiddag.
