Elle-Skovsmælder

Elle-Skovsmælder (Ampedus pomorum)

Navngivet af Johann Friedrich Wilhelm Herbst 1784

Beskrivelse

Elle-skovsmælder er en brunrød, sort bille som er omkring 10-12 mm. Den tilhører familie kaldet smældere. Den forreste del af insektet, følehorn, hoved og forkrop er sort. Dækvingerne er brunrøde. Ben og fødder er sorte til lys brun. Punkturen af forkrop og dækvinger er meget fine. Behåring kan varierer fra mørk til lys farve.

Elle-skovsmælder kan forveksles med de andre smældere med dækvinger i røde farver. Birke-Skovsmælder, som er lidt mindre, 8-11 mm. Ege-Skovsmælder kan kun skelnes på detaljer i kæbepalper, punktur og følehorn, 8-11 mm. Gul Skovsmælder, som er gul eller orange, med gul behåring, 9-13 mm. Tvefarvet Skovsmælder, har sjældent ens brunrød farve på dækvingerne, og den er mindre 7-9 mm.

Udbredelse

Elle-skovsmælder er almindelig i hele Danmark, dog med de største forekomster på Fyn og Sjælland. Elle-skovsmælder er sjældnere i de vestlige egne af Danmark.

Levevis

Elle-skovsmælder billen kan findes om foråret og sommeren. Overvintring i puppe fra efterår til forår.

Elle-skovsmælder kan findes i sumpe, moser og løvskove. Findes sjældnere i nåleskove.

Jagt

Elle-skovsmælder larve og bille findes i stubbe og døde stammer af el og birk. Kan findes i andre forskellige løv- og nåletræer.

Elle-skovsmælder spiser råddent træ, kaldet nedbrudt ved, eller kan også være på rov og spise andre billelarver. Elle-skovsmælder opsøger også blomster som hvidtjørn.

Reproduktion

Larven af Elle-skovsmælder følger en udvikling som er 2-årig. Forpupningen sker i sensommeren eller efteråret. Billen udvikles i løbet af efteråret, forbliver i puppekammeret, overvintre og kommer frem i det tidlige forår.

Observationer

15. juli 2017

Observeret i park i by.

Lokationer for observationer

Referencer

https://www.naturbasen.dk/art/10605/elle-skovsmaelder

https://www.danbiller.dk/beetle/4270

Museedderkop

Museedderkop (Scotophaeus blackwalli)

Navngivet af Thorell 1871

 

Beskrivelse

Museedderkop er 8 mm til 12 mm. Hunnen er større end hannen. Museedderkop har sit navn efter sin bagkrop der er dækket af sorte hår med et gråt skær der minder om pelsen på en mus. Benene er korte, forkroppen er brun, pæreformet og øjnene er samlet foran på hovedet. De midterste spindevorter er mindre end de fire store spindevorter som nærmest ligner små rør der stikker bagud fra bagkroppen.

Museedderkop kan let forveksles med Scotophaeus scutulatus og undersøgelse af palper eller kønsorganer er nødvendigt for at fastslå arten.

 

Udbredelse

Museedderkop kan findes overalt i Danmark og er udbredt i resten af Nordeuropa.

 

Levevis

Museedderkop spinder sig et lille skjulested af silke under sten, i død vegetation eller sprækker. Museedderkop kan findes hele året rundt men ses oftere i sommeren og efteråret.

 

Jagt

Museedderkop er en nat aktiv edderkop som ikke spinder fangstspind. Museedderkop ses oftest af mennesker i huse om natten hvor man kan overraske den midt i sin jagt hvis der tændes lys. Museedderkop kan løbe meget hurtigt og sniger sig ind på sit bytte. Museedderkop kan godt bide mennesker men ikke værre end et nap i fingeren. De er ikke så aggressive og der er observeret mange tørre bid hvor de altså ikke bruger sin gift.

 

Reproduktion

Parringen foregår i sommerhalvåret men hunnen må ofte vente længe på at blive fundet af en han, derfor kan kønsmodne hunner findes året rundt. Efter parringen spinder hunnen en æggesæk hvori hun lægger æggene.

 

Observationer
28. september 2013

Observeret under bark på dødt træ i lille park.

 

Lokationer for observationer

 

Referencer

http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=5122

https://no.wikipedia.org/wiki/Scotophaeus_blackwalli

http://www.uksafari.com/mousespider.htm

 

 

Fedtedderkop

Fedtedderkop (Steatoda bipunctata)

Navngivet af Carl Linnaeus 1758

 

Beskrivelse

Brun, mørkebrun gående over i sort af farve. Hunnen bliver op til 8 mm og hannen et par millimeter mindre. Af det latinske navn bipunctata beskrives de to sorte prikker på bagkroppen. Hunnen er oftest lysere end hannen på bagkroppen. En lys plettet stribe på forside og bagside af bagkroppen er kendetegnene sammen med et 8 tal, uendelighedstegn eller det græske alpha på undersiden. Navnet Fedtedderkop kommer fra den glinsende overflade.

 

Udbredelse

Fedtedderkoppen er udbredt i Nordamerika og Europa.

 

Levevis

Fedtedderkoppen lever i nærheden af mennesker, det vil sige i haver, huse, skure og indenfor. Fedtedderkoppen gemmer sig i hulrum og kan derfor findes overalt hvor der er plads til at den kan gemme sig.

Fedtedderkoppen kan overleve længe uden føde. I et køligt miljø er det tidligere påvist i et studie at den kan overleve i op til 18 måneder isoleret.

 

Jagt

Fedtedderkoppen spinder et tæppeformer spind som har store masker. Limtråde sættes op fra spindet ud til genstande eller bevoksning rundt om spindet.

Når et bytte bliver fanget i limtrådene kommer Fedtedderkoppen frem fra sit skjul, vender bagende til byttet og spinder det ind i silketråd. Når byttet et spindet ind bliver det bidt med gift som lammer byttet. Når byttet et tilbage i skjulet indsprøjtes fordøjelsesvæsken så byttet kan drikkes senere. Fedtedderkoppen tygger ikke sit bytte.

 

Reproduktion

Hannen kan ved hjælp at stridulation kommunikere med hunnen ved hjælp at lyd. Stridulation er en metode i dyreverdenen til at skabe lyd og som de fleste vil kende fra græshopper. To kropsdele gnides mod hinanden for at skabe en lyd.

Den lyd som Fedtedderkoppen kan skabe er meget lav men kan høres af mennesker. Hunnen kan opfange vibrationerne fra lyden i sit spind så hun ved at det er en han af samme art som nærmer sig hendes spind for at parre sig.

Parringen foregår, i modsætning til mange andre arter edderkopper, fredeligt. Efter parringen lægges 100-200 æg som spindes ind i silke og anbragt med limtråde nær Fedtedderkoppens skjul. Hunnen vogter over sine æg i en månede til ungerne udklækkes.

 

Observationer

06. april 2012

Observeret imellem brædder stablet op af et murstenshus.

 

13. oktober 2012

Observeret i græs i have.

 

12. oktober 2013

Observeret i græs i have.

 

Lokationer for observationer

 

Referencer

http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=3319

http://en.wikipedia.org/wiki/Steatoda_bipunctata

http://www.uksafari.com/falsewidows5.htm

http://www.eurospiders.com/Steatoda_bipunctata.htm

http://en.wikipedia.org/wiki/Stridulation