Lille kålsommerfugl

Lille kålsommerfugl (Pieris rapae)

Navngivet af Carl Linnaeus (Carl von Linné) 1758

Beskrivelse

Lille kålsommerfugl har et vingefang på ca. 45 mm. Hunnen har oftest tydeligere tegninger på vingerne end hannen. Hannen kan også være mere gullig. Tegningerne på forvingespidserne er grålige og fylder ca. 25% af vingesømmen.

Lille kålsommerfugl kan forveksles med Stor kålsommerfugl, som har større og sorte tegninger på vingerne.

Udbredelse

Lille kålsommerfugl er vidt udbredt i Eruopa, Nordafrika og til Asien og Japan. Den er også almindeligt forekommende i Nordamerika.

Levevis

Lille kålsommerfugl findes i hele Danmark, men ikke i skove og på heder. Lille kålsommerfugl kan være et skadedyr, som i store årgange kan spise alle kålblade i haver og på marker. Der kan forekomme egentlig træk af store sommerfuglesværme, men dette er meget begrænset af brugen af pesticider i landbruget.

Jagt

Kålormene, som er larven af kålsommerfuglene, lever på kål, raps, kålroe og korsblomster som løgkarse, strandsennep og agersennep. Fælles for disse planter er at de kan danne sennepsolier som forsvar. Kålormen danner er særligt protein som gør den modstandsdygtg over for disse planters forsvarsolie.

Lille kålsommerfugl lever af nektar fra blomster.

Reproduktion

Lille kålsommerfugl kan nå at have tre generationer fra forår til efterår. Æggene lægges og de udklækker efter ca. 5 dage eller endnu hurtigere alt efter hvor varmt det er. Larven spiser sig stor over ca. 14-21 dage før end den forpupper sig. Puppen tager ca. 10 dage eller kortere om at udklækkes, igen alt efter hvor varmt vejret er. Pupper der dannes i efteråret overvintre til næste forår, hvor årets første generation kommer til.

Observationer

26. juli 2016

Observeret Assens

11. juli 2018

Observeret Langeland

Lokationer for observationer

Assens, Assens Kommune, Region Syddanmark, 5610, Danmark

Helletofte Strand, Korsebølle Kohave, Region Syddanmark, Denmark

Referencer

https://da.wikipedia.org/wiki/Lille_k%C3%A5lsommerfugl

Gulhåret Sneppeflue

Gulhåret Sneppeflue (Chrysopilus cristatus)

Navngivet af Fabricius 1775

Beskrivelse

Gulhåret sneppeflue er op til 8 mm i størrelse og er bedst identificeret ved dens mørke pletter på ydersiden af vingerne og de gule hår på bagkroppen, disse kan dog falde af med alderen. Hunnen er større end hannen, med en cremet grå bagkrop. Hannen er tyndere, mørkere og har en spidsere bagkrop der kan pege lidt ind under den selv.

Gulhåret sneppeflue kan forveksles med den større Chrysopilus erythrophthalmus.

Kan findes i ældre litteratur under almindelige sneppefluer Rhagionidae (Rhagionidae) eller om Tovinger (Diptera)

Udbredelse

Gulhåret sneppeflue findes i det meste af Europa.

Levevis

Gulhåret sneppeflue kan findes i fugtige områder som skovlysninger, nær vandhuller, vandløb eller skyggefulde skovarealer.

Jagt

Gulhåret sneppeflue spiser konstant, den fanger sit bytte i luften imens den flyver forbi, det er typisk mindre insekter som spises.

Reproduktion

Larven af Gulhåret sneppeflue lever i muld af blade eller mudder, de er rovdyr som er kødædende og siges at have gift i sig til forsvar.

Observationer

11. juji 2016

Observeret i sommerhusområde.

Lokationer for observationer

Jegum Ferieland, Troldholm, Region Syddanmark, Danmark

Referencer

https://en.wikipedia.org/wiki/Chrysopilus_cristatus

http://www.fungalpunknature.co.uk/GenInsects/Chrysopilus%20cristatus.html

http://www.eakringbirds.com/eakringbirds3/insectinfocuschrysopiluscristatus.htm

https://www.naturbasen.dk/art/3866/gulhaaret-sneppeflue

Grøn bredtæge

Grøn bredtæge (Palomena prasina)

Navngivet af Linneaeus 1761

Beskrivelse

Grøn bredtæge er lysegrøn og størrelsen varierer fra 12 til 14 mm. Både den kønsmodne og larverne kan gå i vinterhi. De yderste led af antennerne er sorte eller mørkerøde. Randen eller kanten af bagkroppen er ofte med gule tegninger.

Grøn bredtæger udskiller ikke kun en stinkende væske i forbindelse med at den føler sig truet, den efterlader et spor af sin væske efter sig overalt hvor den bevæger sig. Det kan specielt opleves hvis man plukker og spiser bær som den har kravlet på, de vil smage rigtig dårligt.

Grøn bredtæge kan forveksles med Gyvelbredtæge der dog har lysere antenner, er smallere og har en skinnende overflade. 

Udbredelse

Grøn bredtæge kan findes igennem hele Europa, fra Portugal til Rusland. Den er meget almindelig i midten og sydlige Europa, og i en skala hvor den betragtes som en plage i det sydlige England.

Levevis

Den lysegrønne Grøn bredtæge dukker op fra sit vinterhi i maj månede. De feder sig op i en måneds tid og parrer sig i Juni. Grøn bredtæges farver ændrer sig igen over sommeren og den skifter fra grøn til grønbrun og helt over i bronze, hvorefter den dør.

Jagt

Grøn bredtæges primære fødekilde er frugten fra forskellige bærbuske, voksne tæger kan dog overvintre på en blanding af blade og forskellige planter der kan give føde i form af saft fra f.eks løvtræer.

Reproduktion

Parringen mellem han og hun af Grøn bredtæge finder sted ved at de vender bagende mod bagende. Hunnen lægger sine æg i sekskantede klynger af 25 til 30 æg og en hun lægger tre til fire klynger.

Når æggene klækkes kommer Grøn bredtæge ud som en larve og de holder sammen i klynger ved hjælp af feromoner, i tilfælde af fare udsender de et andet feromon som får dem til at sprede sig.

Larve stadiet overgår til et ungdyrsstadie hvor den foretager fire hamskifter før den er kønsmoden. Farverne skifter med hvert hamskifte fra lysebrun, til sort eller sortgrøn til lysegrøn.

Observationer
18. juni 2016

Observeret i have med mose.

 

Lokationer for observationer

Referencer

https://en.wikipedia.org/wiki/Green_shield_bug

http://www.gardensafari.net/en_picpages/palomena_prasina.htm

http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=3051