Tag: prikker

Syvplettet Mariehøne

Syvplettet Mariehøne (Coccinella septempunctata)

Navngivet af Linneaeus 1761

Beskrivelse

Syvplettet Mariehøne ligner mange andre røde mariehøner, men adskiller sig ved kun at have 7 sorte prikker. Den syvende prik er sammensat imellem dækskjoldets to prikker. Hovedet er sort med to hvide prikker. Han og hun er identiske i farvene. Det er den mest almindelige mariehøne i Danmark, blandt de ca. 50 forskellige arter der findes.

Syvplettet Mariehøne er som voksen mellem 6-8 mm. Larven er matsort eller mørk med sorte og rødgule prikker. Larven er mellem 10-12 mm. Puppen har samme farve som larven.

Syvplettet Mariehøne kan forveksles med Storplettet Mariehøne (Coccinella magnifica), som er mere sjælden.

Udbredelse

Syvplettet Mariehøne er almindeligt forekommende i hele Europa, Nordafrika, igennem Rusland til hele Asien. Kan forekomme i Amerika og tropiske områder i Afrika.

Levevis

Syvplettet Mariehøne kan findes alle steder i Danmark, i haver, i parker, på marker, enge, i skove, krat og hegn. Hvis der findes planter med bladlus, så findes der også mariehøner.

Mariehøns kan næsten findes hele året rundt. Bestanden svinger med mængden af bladlus, jo flere bladlus, jo flere mariehøns parrer sig. Hvis der er en pludselig nedgang i føde kan de begynde at vandre mod kysterne og således ende med at dø af udmattelse på vandet.

De stærke farver rød, gul og sort er faresignaler til andre dyr, at de er ildesmagende og giftige. Mariehøns kan spille døde og udskiller en rød/orange ætsende og giftig blodvæske. Denne væske beskytter mariehønen mode myrer og fugle.

Jagt

Syvplettet Mariehøne har tidligere været klassificeret som et rovdyr, der æder bladlus. Mariehøns spiser dog også andre insekter og kan i perioder spise store mængder af pollen og svampesporer.

Reproduktion

Mariehønen lægger sine æg på undersiden af blade eller andre steder i nærheden af bladlusekolonier. Æggene er gule. De klækkes efter et par dage og larverne giver sig til at spise af de bladlus der er i nærheden. Kannibalisme blandt larverne kan forekomme ved mangel på føde. Larverne lever på planterne i ca. 30 dage alt efter forholdene. I sensommeren forpuppes larven og forvandlingen til mariehøne tager ca. 7 dage. Den nyudklækkede mariehøne er helt gul, men får efter få timer sine rigtige farver og pletter.

Observationer

11. juli 2018

Observeret i have med mose.

coccinella_septempunctata_2018_07_11_1
coccinella_septempunctata_2018_07_11_2

[Show as slideshow]

Lokationer for observationer

Skårup, Svendborg Kommune, Region Syddanmark, Danmark

Referencer

https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2063

https://en.wikipedia.org/wiki/Cosven-spot,ccinella_septempunctata

Skakbræt

Skakbræt (Propylea quatuordecimpunctata)

Navngivet af Linneaeus 1758

propylea_quatuordecimpunctata_2017_07_17_1

 

Beskrivelse

Skakbræt har fået sit navn af de ofte firkantede sorte prikker på en lys baggrund, den er også kendt som Fjortenprikket mariehøne.

Skakbræt er en af de mindre mariehøner som kun bliver mellem 3,5 til 4,5 mm, de er fundet med over 100 forskellige farve og mønster kombinationer, de kan faktisk være så forskellige at man kommer i tvivl om at det er samme art.

Dækskjoldenes mønster kan være så forskelligt som fra lys baggrund med sort prikker til sort baggrund med gullige prikker. Specielt kendetegnende for Skakbræt er en midterlinje tegning der går fra under hovedet og helt tilbage på bagkroppen, denne tegning kan ligne et anker. Det er ikke unormalt at flere af prikkerne hænger sammen og der ikke kan tælles 14 individuelle prikker. Resten af frontpartiet er i lyse farver, skjolde, antenner og kanter.

Hunnen kan skelnes fra hannen ved at de har en sort plet midt på deres lyse hoved.

Larven er sort med lyse markeringer og et lyst hoved / benled. Det sidste segment ender ud i en spids og large larven bliver ca. 7 mm lang.

Skakbræt kan forveksles med Toogtyveplettet mariehøne som har 22 adskilte prikker og er kraftigere i den gule farve. Den kan også forveksles med Sekstenprikket mariehøne som med sine 3 mm er lidt mindre.

Larven kan forveksles med larven af Toogtyveplettet mariehøne. Den er dog mere gråblå med gule og sorte markeringer og den mangler spidsen på yderste segment.

 

Udbredelse

Skakbræt kan findes i hele Danmark, resten af Europa, Afrika, Asien og Nord Amerika. Den betragtes som en invasiv art i Nord Amerika).

 

Levevis

Skakbræt findes i mange forskellige områder som enge, vejsider, haver, marker og skove.

 

Jagt

Skakbræt lever af bladlus både som larve og fuldvoksen.

 

Reproduktion

Den er holometabol. En hun lægger omkring 400 æg i løbet af sit liv. Æggene er lysegrønne og ca. 1,2 mm store. Ved klækning er larven sort og langbenet. Larven udvikler sig gennem fire stadier til en 7 mm lang larve, med spids ved ende og lyse markeringer på ryggen. Larven lever af bladlus i 8-10 dage før den forpuppes. Dagen inden forpupning er laven en immobil prepuppe. 4-5 dage efter forpupning, kommer den voksne bille ud med færdigudviklede markeringer på dækvinder, pronotum og hoved. Den gullige farve er de første timer grålig.

Arten har multivoltinisme med tre generationer på et år. Første generation klækker i maj og overlever til august. Hunner fra anden generation (klækker i juni-juli) og fra tredje generation (klækker i august-september) stopper æglægning i slutningen af september, hvorefter de overvintre og i foråret (april-maj) lægger nye æg, som bliver til dette års første generation, hvorefter de gamle biller dør.

Arten har vinter diapause, men med en høj dødelighed blandt de overvintrende.

 

Observationer
17. juli 2017

Observeret i have ved sommerhus, tæt på havet.

propylea_quatuordecimpunctata_2017_07_17_1
propylea_quatuordecimpunctata_2017_07_17_2

[Show as slideshow]

 

Lokationer for observationer

 

Referencer

https://en.wikipedia.org/wiki/Propylea_quatuordecimpunctata

https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2058

Krumknivgræshoppe

Krumknivgræshoppe (Leptophyes punctatissima)

Navngivet af Louis Augustin Guillaume Bosc 1792

Leptophyes punctatissima

 

Beskrivelse

Krumknivgræshoppe er en lille og kraftigt bygget græshoppe. Den bliver omkring 10 til 17 mm med en gennemsnitsstørrelse på 15 mm. Kroppen er grøn med mange og tætte sorte prikker. Farverne kan variere i mere mørke eller lyse toner. Der løber også en lys/brun stribe fra øjnene og ned af ryggen.

Følehorn / antenner er lyse med sorte ringe. Den har meget korte vinger som ikke er længere end en 1/4 af kropslængden, det er ikke muligt for dem at flyve. Hunnens læggebrod har lagt inspiration til det danske navn da den er ca. 8 mm lang, er bred og ligner en krumkniv. Det latinske navn er baseret på de mange sorte prikker. Den unge græshoppe ligner de voksne.

Den kan ikke forveksles med andre danske græshopper.

 

Udbredelse

Krumknivgræshoppen er almindelig at finde i hele Europa, fra de Britiske øer, Frankrig og Belgien i vest til grænserne op mod Rusland i øst. Fra det sydlige Skandinavien til det nordlige Italien, Bulgarien og Grækenland. Den er blevet registreret sporadisk så langt væk som Palæstina.

 

Levevis

Skovbryn, hegn, krat og haver er foretrukne steder, det skal være vindstille og solvarme områder. Nymferne kan findes i maj til august og de voksne dyr i juli til november.

På trods af deres skarpe farver lever de et stille og gemt liv i den tætte bevoksning tæt på jordoverfladen.

 

Jagt

Krumknivgræshoppe spiser primært vegetationens blade fra buske som brombær og planter som brændenælder. De spiser også mindre insekter som bladlus, der ofte befinder sig i store antal på deres normale føde planter.

 

Reproduktion

Hannen søger efter hunner til at pare sig med, ved at gnide sin højre vinge mod en række tand lignende udvækster på det nederste af den venstre vinge. Strøgene er meget korte i intervaller 1 til 10 ms ved en frekvens på 40 kHz, så det er nødvendigt at bruge f.eks en flagermus detektor for høre dem. Hunnen kan svare igen med en tilsvarende sang, dog i lavere styrke. Dette er den eneste løvgræshoppe art hvor både han og hun kan synge.

Når hunnen svarer på hannens sang, bruger han hendes sang til at finde frem til hende. Æggene bliver lagt i barken på træer eller buske.

 

Observationer
18. juni 2016

Observeret ved siden af træhus i mindre moseområde.

Leptophyes punctatissima
Leptophyes punctatissima
Leptophyes punctatissima

[Show as slideshow]

 

Lokationer for observationer

 

Referencer

https://en.wikipedia.org/wiki/Speckled_bush-cricket

https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2100