Tag: ladybird

Syvplettet Mariehøne

Syvplettet Mariehøne (Coccinella septempunctata)

Navngivet af Linneaeus 1761

Beskrivelse

Syvplettet Mariehøne ligner mange andre røde mariehøner, men adskiller sig ved kun at have 7 sorte prikker. Den syvende prik er sammensat imellem dækskjoldets to prikker. Hovedet er sort med to hvide prikker. Han og hun er identiske i farvene. Det er den mest almindelige mariehøne i Danmark, blandt de ca. 50 forskellige arter der findes.

Syvplettet Mariehøne er som voksen mellem 6-8 mm. Larven er matsort eller mørk med sorte og rødgule prikker. Larven er mellem 10-12 mm. Puppen har samme farve som larven.

Syvplettet Mariehøne kan forveksles med Storplettet Mariehøne (Coccinella magnifica), som er mere sjælden.

Udbredelse

Syvplettet Mariehøne er almindeligt forekommende i hele Europa, Nordafrika, igennem Rusland til hele Asien. Kan forekomme i Amerika og tropiske områder i Afrika.

Levevis

Syvplettet Mariehøne kan findes alle steder i Danmark, i haver, i parker, på marker, enge, i skove, krat og hegn. Hvis der findes planter med bladlus, så findes der også mariehøner.

Mariehøns kan næsten findes hele året rundt. Bestanden svinger med mængden af bladlus, jo flere bladlus, jo flere mariehøns parrer sig. Hvis der er en pludselig nedgang i føde kan de begynde at vandre mod kysterne og således ende med at dø af udmattelse på vandet.

De stærke farver rød, gul og sort er faresignaler til andre dyr, at de er ildesmagende og giftige. Mariehøns kan spille døde og udskiller en rød/orange ætsende og giftig blodvæske. Denne væske beskytter mariehønen mode myrer og fugle.

Jagt

Syvplettet Mariehøne har tidligere været klassificeret som et rovdyr, der æder bladlus. Mariehøns spiser dog også andre insekter og kan i perioder spise store mængder af pollen og svampesporer.

Reproduktion

Mariehønen lægger sine æg på undersiden af blade eller andre steder i nærheden af bladlusekolonier. Æggene er gule. De klækkes efter et par dage og larverne giver sig til at spise af de bladlus der er i nærheden. Kannibalisme blandt larverne kan forekomme ved mangel på føde. Larverne lever på planterne i ca. 30 dage alt efter forholdene. I sensommeren forpuppes larven og forvandlingen til mariehøne tager ca. 7 dage. Den nyudklækkede mariehøne er helt gul, men får efter få timer sine rigtige farver og pletter.

Observationer

11. juli 2018

Observeret i have med mose.

coccinella_septempunctata_2018_07_11_1
coccinella_septempunctata_2018_07_11_2

[Show as slideshow]

Lokationer for observationer

Skårup, Svendborg Kommune, Region Syddanmark, Danmark

Referencer

https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2063

https://en.wikipedia.org/wiki/Cosven-spot,ccinella_septempunctata

Harlekin mariehøne

Harlekin mariehøne (Harmonia axyridis)

Navngivet af Pallas 1773

harmonia_axyridis_2017_07_27_2

Beskrivelse

Harlekin mariehøne er den mest udbredte mariehøne i Danmark og identificeres ofte for at være forskellige arter på grund af dens varierende udseende. Harlekin mariehøne er en stor mariehøne på 5,5 til 8,5 mm, rund og kuppelformet i forhold til andre mariehøner, dækvingerne samles med en ens overgang. Dens variationer beskrives som forskellige farveformer. F. succinea er rød med 0 til 22 sorte pletter, hyppigst forekommende farvetype. F. conspicua er sort med 2, 4 (f. spectabilis) eller 12 (f. axyridis, sjælden) orange/røde pletter. Harlekin mariehøne har altid et hvidt forbryst med en sort tegning af form som et M eller med 5 punkter der er smeltet mere eller mindre sammen. Har ofte brune ben, men altid brun fødder. Maven er mørk med en bred rødbrun kant. Larven kan kun visuelt identificeres i 4. larvestadie, den er 7 til 11 mm lang, sort med orange stribe i længden med kraftige sorte og orange børster.

Udbredelse

Harlekin mariehøne stammer oprindeligt fra Østasien, fra Central Sibirien igennem Rusland og øst til Japan.

Er blevet introduceret i Europa og USA som skadedyrs bekæmpelse i væksthuse, marker og haver. Hvorved den har spredt sig overalt i ovenstående lande og nord- og syd-ligt som Canada og Sydamerika.

Levevis

Harlekin mariehøne går i dvale når temperaturen kommer under 10 °C, men kan sagtens vågne op og gå rundt hvis temperaturen igen svinger over. Gemmer sig oftest i kølige, tørre og trænge steder.

Samles i store flokke efter store lyse overflader der skiller sig ud i terræn. Efterlader hydrocarbon og feromon spor som kan være med til at de samme områder vælges år efter år.

Jagt

Harlekin mariehøne spiser æggene af bladlus, mider, tordenfluer og sommerfugle. Som et jagende rovdyr der jager disse det meste af året har de været brugt som nyttedyr og har nedbragt brugen af pesticider betragteligt.

Som andre mariehøner bruger Harlekin mariehøne også Isopropyl methoxy pyrazine (IPMP) som et defensivt middel. Det lugter grimt, kan skade porøse overflader og nogle mennesker kan få allergiske reaktioner. Kan bide mennesker, muligvis for at få salt fra huden, bidet kan oftest ikke mærker og efterlader kun sjældent mærker eller reaktioner.

Reproduktion

Larverne af Harlekin mariehøne er betragteligt større end andre mariehøne arter og larverne spiser de samme byttedyr som den voksne mariehøne.

Observationer

15. juli 2017

Observeret i park i by.

harmonia_axyridis_2017_07_15_3
harmonia_axyridis_2017_07_15_2
harmonia_axyridis_2017_07_15_1

[Show as slideshow]

27. juli 2017

Observeret inde i bolig i by.

harmonia_axyridis_2017_07_27_4
harmonia_axyridis_2017_07_27_3
harmonia_axyridis_2017_07_27_2
harmonia_axyridis_2017_07_27_1

[Show as slideshow]

Lokationer for observationer

Referencer

https://en.wikipedia.org/wiki/Harmonia_axyridis

http://entnemdept.ufl.edu/creatures/beneficial/multicolored_asian_lady_beetle.htm

https://bugguide.net/node/view/397

https://www.naturespot.org.uk/species/harlequin-ladybird

https://mst.dk/media/121629/harlekin-mariehoene.pdf

https://www.naturbasen.dk/art/7941/harlekinmariehoene

Toogtyveplettet mariehøne

Toogtyveplettet mariehøne (Psyllobora vigintiduopunctata)

Navngivet af Linneaeus 1758

psyllobora_vigintiduopunctata_2015_06_21_1

Beskrivelse

Toogtyveplettet mariehøne er en af de lyseste af de gule mariehøner, den har altid 22 pletter og de sorte pletter stort set altid adskilte. Forkroppen med hovedet og bagkroppen er oftest hvid med 5 sorte pletter. På bagkroppen er der på vingeskallerne 11 pletter i hver side.

Toogtyveplettet mariehøne er en lille mariehøne der bliver op til mellem 3 til 4.5 mm.

Udbredelse

Toogtyveplettet mariehøne findes i hele Europa.

Levevis

Toogtyveplettet mariehøne opholder sig oftest i lav vegetation som kan findes på marker, enge eller i haver.

Jagt

Toogtyveplettet mariehøne adskiller sig fra andre mariehøner ved at den stort set kun lever af at spise skimmelsvamp.

Reproduktion

Efter parringen vil toogtyveplettet mariehøne lægger sine 1 mm lange gule æg på undersiden af blade og det tager cirka en uge for dem at udklække.

De kommer ud af ægget som en larve der er cirka 3 mm lang og spiser bladlus for at vokse, de skifter ham ofte for at vokse og spiser cirka 500 bladlus i løbet af 3-4 uger.

Larverne overgår nu til puppestadiet hvor de forvandler sig til en bille. Det tager cirka 1 uge. Når billen kommer ud af puppen er den meget lys i farverne men dens mønster og tegninger kommer hurtigt til syne. Mariehønen er nu fuldvoksen.

Observationer
21. juni 2015

Observeret ved siden af træhus.

psyllobora_vigintiduopunctata_2015_06_21_1

[Show as slideshow]

11. juli 2018

Observeret i sommerhusområde.

psyllobora_vigintiduopunctata_2018_07_11_2
psyllobora_vigintiduopunctata_2018_07_11_1

[Show as slideshow]

Lokationer for observationer

Helletofte Strand, Skovhuse, Region Syddanmark, Denmark

Referencer

http://www.naturespot.org.uk/species/22-spot-ladybird

https://en.wikipedia.org/wiki/Psyllobora_vigintiduopunctata

http://www.uksafari.com/ladybird22s.htm