Elle-Skovsmælder

Elle-Skovsmælder (Ampedus pomorum)

Navngivet af Johann Friedrich Wilhelm Herbst 1784

Beskrivelse

Elle-skovsmælder er en brunrød, sort bille som er omkring 10-12 mm. Den tilhører familie kaldet smældere. Den forreste del af insektet, følehorn, hoved og forkrop er sort. Dækvingerne er brunrøde. Ben og fødder er sorte til lys brun. Punkturen af forkrop og dækvinger er meget fine. Behåring kan varierer fra mørk til lys farve.

Elle-skovsmælder kan forveksles med de andre smældere med dækvinger i røde farver. Birke-Skovsmælder, som er lidt mindre, 8-11 mm. Ege-Skovsmælder kan kun skelnes på detaljer i kæbepalper, punktur og følehorn, 8-11 mm. Gul Skovsmælder, som er gul eller orange, med gul behåring, 9-13 mm. Tvefarvet Skovsmælder, har sjældent ens brunrød farve på dækvingerne, og den er mindre 7-9 mm.

Udbredelse

Elle-skovsmælder er almindelig i hele Danmark, dog med de største forekomster på Fyn og Sjælland. Elle-skovsmælder er sjældnere i de vestlige egne af Danmark.

Levevis

Elle-skovsmælder billen kan findes om foråret og sommeren. Overvintring i puppe fra efterår til forår.

Elle-skovsmælder kan findes i sumpe, moser og løvskove. Findes sjældnere i nåleskove.

Jagt

Elle-skovsmælder larve og bille findes i stubbe og døde stammer af el og birk. Kan findes i andre forskellige løv- og nåletræer.

Elle-skovsmælder spiser råddent træ, kaldet nedbrudt ved, eller kan også være på rov og spise andre billelarver. Elle-skovsmælder opsøger også blomster som hvidtjørn.

Reproduktion

Larven af Elle-skovsmælder følger en udvikling som er 2-årig. Forpupningen sker i sensommeren eller efteråret. Billen udvikles i løbet af efteråret, forbliver i puppekammeret, overvintre og kommer frem i det tidlige forår.

Observationer

15. juli 2017

Observeret i park i by.

Lokationer for observationer

Referencer

https://www.naturbasen.dk/art/10605/elle-skovsmaelder

https://www.danbiller.dk/beetle/4270

Grotteedderkop

Grotteedderkop (Meta menardi)

Navngivet af Hermetia Latreille, 1804

Beskrivelse

Grotteedderkop er en af de store og lidt specielle danske edderkopper. Bare navnet og dens levesteder minder os ikke om noget der foregår i Danmark.

Grotteedderkop hunnen bliver mellem 14 og 17 mm stor, hannen bliver mellem 11 til 13 mm stor. Spændvidden på benene kan komme helt op på 50 mm.

Bagkroppens aftegninger varierer imellem gule, grønne og mørkebrune farver. Benene har tydelige ringe. Den voksne grotteedderkop har meget specifkke krav til temperatur, luftfugtighed og mørke. Dette adskiller den fra dens forveksling Skyggehjulspinder (Metellina merianae), som er mere grålig og findes oven jorde.

Udbredelse

Grotteedderkop er normalt forekommende i den Palæarktiske zone, dom dækker fra Europa og Nordafrika, til Korea og nogle øer som Japan. Naturlige grotter, lange jernbane tunneller eller miner er typiske levesteder.

I Danmark er der få levesteder, så den primære bestand findes i grotterne på Bornholm. Den findes dog også i tunneller i hovedstadsområdet og i forskellige grotter eller bunkere rundt i landet.

Levevis

Grotteedderkop har et to-delt liv, hvor de unge edderkopper lever i lyset oven jorde og de voksne edderkopper kun lever under jorden i mørket!

Grotteedderkop er en hulhjulspinder, de laver et rundt hjulspind med et hul i midten. Grotteedderkoppens spind er mellem 20 til 30 cm stort, men den benytter det stort set ikke til jagt.

Grotteedderkop er kun at finde i konstant mørke steder, en smule lys fra besøgende lader dog ikke til at forstyrre den. Temperaturen skal altid være over 7 grader og luftfugtigheden må ikke være for lav eller høj. Dette gør også at den er sjælden, da det er store krav til levesteder, for et lille dyr der ofte dør i forsøget på at finde egnede steder at bo.

Jagt

Grotteedderkop er ikke giftig for mennesker. De kan dog bide mennesker, hvis de bliver provokeret nok, de er generelt fredelige og langsomt bevægende.

Grotteedderkop benytter ikke sit spind som den primære fangst metode, men jager kryb som lever sammen med den. Det kan være bænkebidere, tusindben, små snegle, skolopendre eller natsværmere og andre flyvende insekter der findes i mørke steder.

Reproduktion

Grotteedderkoppens specielle krav til levested, er også en forhindring i dens egen udbredelse og parring. Parringen finder sted i den tidlige sommer, hannen dør kort tid efter, hunnen søger mod et mørkt levested. Her finder hunnen et passende sted som er mørkt, ventileret (luftflow imellem 0,3 til 0,6 m/s) og ikke for koldt.

Hunnen spinder en æggekokon, 2-3 cm i radius. Den hænger fra loftet og indeholder mellem 200 til 300 æg. Hunnen vogter over kokonen til æggene udklækkes i efteråret og herefter dør hun.

De små edderkoppeunger bliver i kokonen til foråret, hvorefter de søger mod dagslyset. Edderkoppeungerne kravler så højt op som muligt, spinder en silketråd og forsøger at flyve væk med vinden. Dette er artens måde at udbrede sig på, mange går dog til, ved denne metode.

De unge Grotteedderkopper tilbringer sommeren oven jorde, hvor de rent faktisk benytter deres hulhjulspind til at fange bytte. De gennemgår en række hamskifter, førend de søger mod grotter og parring. Den maksimale levealder for arten er observeret til 2 til 3 år.

Observationer

25. juli 2022

Observeret i grotten Sorte Gryde, på Bornholm.

Læs mere om de bornholmske klippegrotter her: https://bornholm.info/helligdomsklipperne/

Lokationer for observationer

Den sorte gryde, Bornholms Regionskommune, Region Hovedstaden, Danmark

Referencer

https://www.naturbasen.dk/art/6829/grotteedderkop

https://en.wikipedia.org/wiki/Meta_menardi

https://bornholm.info/helligdomsklipperne/

Lille kålsommerfugl

Lille kålsommerfugl (Pieris rapae)

Navngivet af Carl Linnaeus (Carl von Linné) 1758

Beskrivelse

Lille kålsommerfugl har et vingefang på ca. 45 mm. Hunnen har oftest tydeligere tegninger på vingerne end hannen. Hannen kan også være mere gullig. Tegningerne på forvingespidserne er grålige og fylder ca. 25% af vingesømmen.

Lille kålsommerfugl kan forveksles med Stor kålsommerfugl, som har større og sorte tegninger på vingerne.

Udbredelse

Lille kålsommerfugl er vidt udbredt i Eruopa, Nordafrika og til Asien og Japan. Den er også almindeligt forekommende i Nordamerika.

Levevis

Lille kålsommerfugl findes i hele Danmark, men ikke i skove og på heder. Lille kålsommerfugl kan være et skadedyr, som i store årgange kan spise alle kålblade i haver og på marker. Der kan forekomme egentlig træk af store sommerfuglesværme, men dette er meget begrænset af brugen af pesticider i landbruget.

Jagt

Kålormene, som er larven af kålsommerfuglene, lever på kål, raps, kålroe og korsblomster som løgkarse, strandsennep og agersennep. Fælles for disse planter er at de kan danne sennepsolier som forsvar. Kålormen danner er særligt protein som gør den modstandsdygtg over for disse planters forsvarsolie.

Lille kålsommerfugl lever af nektar fra blomster.

Reproduktion

Lille kålsommerfugl kan nå at have tre generationer fra forår til efterår. Æggene lægges og de udklækker efter ca. 5 dage eller endnu hurtigere alt efter hvor varmt det er. Larven spiser sig stor over ca. 14-21 dage før end den forpupper sig. Puppen tager ca. 10 dage eller kortere om at udklækkes, igen alt efter hvor varmt vejret er. Pupper der dannes i efteråret overvintre til næste forår, hvor årets første generation kommer til.

Observationer

26. juli 2016

Observeret Assens

11. juli 2018

Observeret Langeland

Lokationer for observationer

Assens, Assens Kommune, Region Syddanmark, 5610, Danmark

Helletofte Strand, Korsebølle Kohave, Region Syddanmark, Denmark

Referencer

https://da.wikipedia.org/wiki/Lille_k%C3%A5lsommerfugl