Skakbræt (Propylea quatuordecimpunctata)
Navngivet af Linneaeus 1758
Beskrivelse
Skakbræt har fået sit navn af de ofte firkantede sorte prikker på en lys baggrund, den er også kendt som Fjortenprikket mariehøne.
Skakbræt er en af de mindre mariehøner som kun bliver mellem 3,5 til 4,5 mm, de er fundet med over 100 forskellige farve og mønster kombinationer, de kan faktisk være så forskellige at man kommer i tvivl om at det er samme art.
Dækskjoldenes mønster kan være så forskelligt som fra lys baggrund med sort prikker til sort baggrund med gullige prikker. Specielt kendetegnende for Skakbræt er en midterlinje tegning der går fra under hovedet og helt tilbage på bagkroppen, denne tegning kan ligne et anker. Det er ikke unormalt at flere af prikkerne hænger sammen og der ikke kan tælles 14 individuelle prikker. Resten af frontpartiet er i lyse farver, skjolde, antenner og kanter.
Hunnen kan skelnes fra hannen ved at de har en sort plet midt på deres lyse hoved.
Larven er sort med lyse markeringer og et lyst hoved / benled. Det sidste segment ender ud i en spids og large larven bliver ca. 7 mm lang.
Skakbræt kan forveksles med Toogtyveplettet mariehøne som har 22 adskilte prikker og er kraftigere i den gule farve. Den kan også forveksles med Sekstenprikket mariehøne som med sine 3 mm er lidt mindre.
Larven kan forveksles med larven af Toogtyveplettet mariehøne. Den er dog mere gråblå med gule og sorte markeringer og den mangler spidsen på yderste segment.
Udbredelse
Skakbræt kan findes i hele Danmark, resten af Europa, Afrika, Asien og Nord Amerika. Den betragtes som en invasiv art i Nord Amerika).
Levevis
Skakbræt findes i mange forskellige områder som enge, vejsider, haver, marker og skove.
Jagt
Skakbræt lever af bladlus både som larve og fuldvoksen.
Reproduktion
Den er holometabol. En hun lægger omkring 400 æg i løbet af sit liv. Æggene er lysegrønne og ca. 1,2 mm store. Ved klækning er larven sort og langbenet. Larven udvikler sig gennem fire stadier til en 7 mm lang larve, med spids ved ende og lyse markeringer på ryggen. Larven lever af bladlus i 8-10 dage før den forpuppes. Dagen inden forpupning er laven en immobil prepuppe. 4-5 dage efter forpupning, kommer den voksne bille ud med færdigudviklede markeringer på dækvinder, pronotum og hoved. Den gullige farve er de første timer grålig.
Arten har multivoltinisme med tre generationer på et år. Første generation klækker i maj og overlever til august. Hunner fra anden generation (klækker i juni-juli) og fra tredje generation (klækker i august-september) stopper æglægning i slutningen af september, hvorefter de overvintre og i foråret (april-maj) lægger nye æg, som bliver til dette års første generation, hvorefter de gamle biller dør.
Arten har vinter diapause, men med en høj dødelighed blandt de overvintrende.
Observationer
17. juli 2017
Observeret i have ved sommerhus, tæt på havet.
Lokationer for observationer
Referencer
https://en.wikipedia.org/wiki/Propylea_quatuordecimpunctata
https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2058
