Hvidbåndet humlesvirreflue

Hvidbåndet humlesvirreflue (Volucella pellucens)

Navngivet af Linneaeus 1758

 

Beskrivelse

Hvidbåndet humlesvirreflue er en meget stor svirreflue hvor kroppen bliver op til mellem 15 – 16 mm og med et vingefang på op til 30 mm.

Den er meget let genkendelig på dens sorte krop og store hvide/gule bånd rundt om den forreste del af bagkroppen. Vingerne er gennemsigtige med sorte og rav-farvede områder.

Farve fordelingen er som hos svirrefluer generelt for at efterligne udseendet af bier og hvepse, som et værn mod fugle der ikke spiser disse pga. deres stikkende brodde. Svirrefluer har dog ikke en brod og de adskiller sig også fra bier/hvepse ved kun at have to vinger og være i tovinger familien, hvor de andre har 4 vinger og er i årevinge familien.

 

Udbredelse

Hvidbåndet humlesvirreflue forekommer i den palæarktiske zone som omfatter Europa, Asien til og med Himalayas sydlige forbjerge, Afrika til Saharas sydgrænse og dele af Mellemøsten.

 

Levevis

Hvidbåndet humlesvirreflue kan primært findes i skovområder men kan også findes i haver. Den kan typisk opleves flyvende i hovedhøjde fra maj til oktober.

 

Jagt

Hvidbåndet humlesvirreflue lever af nektar og pollen fra blomster og har en udpræget præference for krat af stikkende planter som f.eks. brombærkrat.

 

Reproduktion

Hvidbåndet humlesvirreflue hunnen kan uden videre problemer komme ind i de underjordiske reder for den almindelige hveps og lægger uforstyrret sine æg der. De udklækkede larver lever i bunden af hvepsenes udrugekammer og spiser de rester der falder ned i bunden.

Når larven er helt udvokset vil den forlade hvepseboet og umiddelbart forpuppe sig i jorden under boet eller på bygningsdele hvis hvepseboet er på et loft.

Voksne Hvidbåndet humlesvirreflue vil komme ud af pupperne det kommende år, efter overvintringen, og dukker frem i midten af maj til juni.

 

Observationer
18. juni 2016

Observeret på garage ved siden af træhus og mindre mose.

 

Lokationer for observationer

 

Referencer

https://en.wikipedia.org/wiki/Volucella_pellucens

http://www.uksafari.com/pellucid_hoverflies.htm

Krumknivgræshoppe

Krumknivgræshoppe (Leptophyes punctatissima)

Navngivet af Louis Augustin Guillaume Bosc 1792

 

Beskrivelse

Krumknivgræshoppe er en lille og kraftigt bygget græshoppe. Den bliver omkring 10 til 17 mm med en gennemsnitsstørrelse på 15 mm. Kroppen er grøn med mange og tætte sorte prikker. Farverne kan variere i mere mørke eller lyse toner. Der løber også en lys/brun stribe fra øjnene og ned af ryggen.

Følehorn / antenner er lyse med sorte ringe. Den har meget korte vinger som ikke er længere end en 1/4 af kropslængden, det er ikke muligt for dem at flyve. Hunnens læggebrod har lagt inspiration til det danske navn da den er ca. 8 mm lang, er bred og ligner en krumkniv. Det latinske navn er baseret på de mange sorte prikker. Den unge græshoppe ligner de voksne.

Den kan ikke forveksles med andre danske græshopper.

 

Udbredelse

Krumknivgræshoppen er almindelig at finde i hele Europa, fra de Britiske øer, Frankrig og Belgien i vest til grænserne op mod Rusland i øst. Fra det sydlige Skandinavien til det nordlige Italien, Bulgarien og Grækenland. Den er blevet registreret sporadisk så langt væk som Palæstina.

 

Levevis

Skovbryn, hegn, krat og haver er foretrukne steder, det skal være vindstille og solvarme områder. Nymferne kan findes i maj til august og de voksne dyr i juli til november.

På trods af deres skarpe farver lever de et stille og gemt liv i den tætte bevoksning tæt på jordoverfladen.

 

Jagt

Krumknivgræshoppe spiser primært vegetationens blade fra buske som brombær og planter som brændenælder. De spiser også mindre insekter som bladlus, der ofte befinder sig i store antal på deres normale føde planter.

 

Reproduktion

Hannen søger efter hunner til at pare sig med, ved at gnide sin højre vinge mod en række tand lignende udvækster på det nederste af den venstre vinge. Strøgene er meget korte i intervaller 1 til 10 ms ved en frekvens på 40 kHz, så det er nødvendigt at bruge f.eks en flagermus detektor for høre dem. Hunnen kan svare igen med en tilsvarende sang, dog i lavere styrke. Dette er den eneste løvgræshoppe art hvor både han og hun kan synge.

Når hunnen svarer på hannens sang, bruger han hendes sang til at finde frem til hende. Æggene bliver lagt i barken på træer eller buske.

 

Observationer
18. juni 2016

Observeret ved siden af træhus i mindre moseområde.

 

Lokationer for observationer

 

Referencer

https://en.wikipedia.org/wiki/Speckled_bush-cricket

https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2100

Lille hvepsebuk

Lille hvepsebuk (Clytus arietis)

Navngivet af Linneaeus 1758

Beskrivelse

Lille hvepsebuk opnår en længde på 8-14 mm. Krop og vingeskjold er sorte. Antenner, ben og fødder er rødlige/brune. Bagkroppen er tegnet med 2 mindre gule striber og vingeskjoldet har 3 tværgående gule striber. Under vingerne er den farvet som en hveps med skiftevis gule og sorte ringe på kroppen. Lille hvepsebuk kan forveksles med Stor hvepsebuk eller den formodede uddøde Urskovshvepsebuk.

Udbredelse

Lille hvepsebuk er udbredt i hele Europa, Rusland, Tyrkiet og Kaukasus. Den er fundet så langt øst på som grænsen til Iran.

Levevis

Lille hvepsebuk yngler oftest i løvtræer. Lille hvepsebuk kan findes i skoven, ved lysninger og i kanten. Lille hvepsebuk har en livscyklus på 2 år.

Jagt

Lille hvepsebuk lever af pollen og nektar fra skovens planter og blomster. Larven lever i dødt men hårdt træ, hvor den kan bore gange dels for føde men også beskyttelse fra fugle.

Reproduktion

Lille hvepsebuk larve lever først under barken, senere inde i selve træet. Inde i træets tunneller forpupper larven sig i omkring september-oktober eller april-maj det efterfølgende år.

Observationer
18. juni 2016

Observeret på blade af høje skærmplanter i mose.

Lokationer for observationer

Referencer

http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2761

http://www.dpil.dk/dpil2005/HTML/hvepsebuk.htm

http://www.waterwereld.nu/waspbeetle.php