Engjæger

Engjæger (Pardosa amentata)

Navngivet af C. Clerck 1757

 

Beskrivelse

Engjæger har en lys stribe midt på forkroppen som går bagud til bagkroppen. Bagkroppen har en mørk grundfarve med brune og hvide hår. Benene har ringe som kan være utydelige. Engjægerens hoved er udformet til at den har et fantastisk fremadrettet syn som den bruger til jagt, med to store øjne og fire mindre kiggende fremad. To øjne er placeret på toppen af hovedet som giver den et syn til siderne og bagud. Hunnen er mellem 6 mm til 8 mm og hannen er 5 mm til 6 mm.

 

Udbredelse

Engjæger kan findes findes overalt i Danmark og Nordeuropa;

 

Levevis

Engjæger kan observeres i en bred vifte af steder som åbne landskaber, græsmarker, sumpe, åbredder og moser. Den er dog mere sjælden at finde i lyng. Om vinteren kan den søge ly for kulden omkring huse, kældre og haveskure. Om sommeren kan Engjæger ses overalt i lav vegetation hvor den enten jager bytte eller soler sig.

 

Jagt

Engjæger bygger ikke et spind men jager sit bytte, i fuldt dagslys, tæt på jorden. Engjæger er en dygtig jæger som løber hurtigt, hopper efter sit bytte og gennemborer det med sine hugtænder. Byttedyrene er primært fluer og andre mindre insekter. Engjæger er aktiv fra det tidlige forår til efteråret hvor de kan ses løbe rundt i den lave vegetation.

 

Reproduktion

Hannen bevæger sig tæt på hunnen inden for et par centimeter og rejser sig så højt på sine ben som den kan og foretager en dans med sine palper for at tiltrække hunnens opmærksomhed. Hvis hunnen ikke er interesseret vil hun angribe hannen som dog er hurtig nok til at forsvinde for at starte forfra med at gøre kur. Hvis der er flere hanner vil den største skræmme de mindre hanner væk.

Hunnen vil bære rundt på æggesækken og når ungerne udklækkes vil de cirka 30 til 50 unger blive båret rundt på hunnens ryg til de har foretaget deres hamskifte nummer to.

 

Observationer
07. maj 2011

Observeret i mose midt i parringsdansen for en stor brun hun.

 

Lokationer for observationer

 

Referencer

http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=3560

http://en.wikipedia.org/wiki/Pardosa_amentata

http://toutunmondedansmonjardin.perso.neuf.fr/EN/pages_EN/pardosa_amentata_EN.htm

Piratjagtedderkop

Piratjagtedderkop (Pirata piraticus)

Navngivet af Carl Alexander Clerck 1757

 

Beskrivelse

Hunnen kan blive op til 9 mm og hannen op til 6 mm. De hvide markeringer på siden af forkroppen og de plettede hvide markeringer på bagkroppen er nogle af de mest markante kendetegn. På forkroppen kan der på de voksne edderkopper ses sorte markeringer på en brun baggrund.

 

Udbredelse

Piratjagtedderkoppen er udbredt i hele Europa. Kan findes i størst antal fra april til juni.

 

Levevis

Piratedderkoppen lever oftest i nærheden af vandhuller eller andre fugtige områder, den bevæger sig både på land, på vand og under vand. De kan bevæge sig oven på vandet ved at de meget små hår på dens ben ikke bryder vandoverfladen da de er vandafvisende. De små hår på bagkroppen kan også holde på lidt luft så den er i stand til at holde sig under vandet i flere timer.

 

Jagt

Piratjagtedderkoppen bruger ikke et spind til at fange sit bytte, men jager de insekter der findes i nærheden af vand eller på vand.

 

Reproduktion

Når en han ønsker at parre sig med en hun, må han signalere på lang afstand hvilke intentioner han har, for at undgå at blive spist. Hunnen bærer på æggesækken under sin bagkrop.

 

Observationer

18. maj 2013

 

Lokationer for observationer

 

Referencer

 http://www.naturespot.org.uk/species/pirate-wolf-spider

http://www.microcosmos.nl/artro/pirata01.htm

http://www.araneae.unibe.ch/data/1062

 

Skyggehjulspinder

Skyggehjulspinder (Metellina merianae)

Navngivet af Giovanni Antonio Scopoli 1763

 

Beskrivelse

Skyggehjulspinderen findes med mange forskellige farver og markeringer. Benene er opdelt på midten så de to forreste par peger meget fremad og de to bagerste par peger meget bagud.

 

Udbredelse

Skyggehjulspinderen er vidtspredt i Central- og Vesteuropa.

 

Levevis

Skyggehjulspinder kan findes i skure, kældre, huler i jorden, hule træer og andre hule genstande i naturen. De findes fortrinsvis i nærheden af vand eller fugtige områder.

Både hunnen og hannen kan leve hele året og der er flest voksne i foråret og efteråret.

 

Jagt

Skyggehjulspinderen spinder sit spindelvæv i skyggefulde og stille omgivelser, om dagen gemmer den sig i umiddelbar nærhed af sit spind.

 

Reproduktion

I juni kan man finde Skyggehjulspinderens hvide ægsække som har små tykke pigge.

 

Observationer
02. juni 2011

Observeret på stamme af dødt og råddent træ der lå på jorden i skyggefuld skov.

 

Lokationer for observationer

 

Referencer

http://srs.britishspiders.org.uk/portal.php/p/summary/s/Metellina%20merianae